Gå i dybden! Med dette udsagn kunne der være tale om noget med dykpumper og boringer, men jeg tænker nu mere på, at det er vigtigt at forstå alle mulighederne i vores efterhånden ganske avancerede pumper og pumpeløsninger. Det kan være svært at følge med i alle indbyggede features og muligheder, og vi er måske ikke altid dygtige nok til at få budskabet ud. Det forsøger vi bl.a. at råde bod på med flere af artiklerne i dette nummer af GRUNDspejlet, hvor du fx kan læse om en ny funktion ved MAGNA3 og bedre økonomi i en kedelcentral. Udbredelsen kan forstærkes via brug af vores digitale medier som Grundfos Product Center, Ecademy og anden onlinetræning – som du alt sammen finder på vores hjemmeside. Det kan dog på ingen måde erstatte face-to-face-træning som på vores pumpeskole og specifikke programmer for udvalgte målgrupper hos jer eller hos os. Lad dette være en opfordring til en øget indsats for endnu bedre forståelse af alle de indbyggede (forretnings)muligheder, der findes i og omkring produkterne. Jeg ser frem til et stærkt samarbejde i 2017. Claus Witt 3
Download PDF fil
Cookiepolitik