SAMARBEJDE MED SERVICEPARTNERE Når vi løser serviceopgaver, er der flere hensyn at tage. Nogle kunder har fx brug for hurtigere reaktionstid på serviceopgaver end andre. Det vindue, vi har at arbejde i, afhænger oftest af, hvor kritisk en rolle kundens pumpeanlæg spiller i forhold til deres forretning og i hvilket led i forretningen, pumpeanlægget indgår. Og uanset hvor i landet, kunden befinder sig, skal vi naturligvis kunne tilbyde en rimelig reaktionstid. For at imødekomme vores kunders forskellige behov. Har vi hos Grundfos derfor valgt at samarbejde med en række udvalgte og professionelle servicepartnere, som geografisk er fordelt jævnt over hele landet. Rigtig mange af vores Servicepartnere har været knyttet til vores forretning igennem mange år og kender derfor vores produktportefølje indgående. Og for dem alle gælder det, at vi løbende træner dem i vores pumpeløsninger, så vores kunder får den samme høje service – uanset om de anvender Grundfos’ egne serviceteknikere eller en af vores Servicepartnere. Vi samarbejder med Servicepartnerne på to måder. Først og fremmest modtager de opgaver direkte fra Grundfos Serviceafdeling, hvorefter de løser opgaverne på samme vis som Grundfos’ egne serviceteknikere. Dernæst løser servicepartnerne også mange opgaver, som ikke koordineres af Grundfos, fordi de ud over viden om vores pumpeløsninger også har andre kompetencer at tilbyde kunderne. Så flere af vores kunder tager selv kontakt til vores Servicepartnere for at få rådgivning om andre områder end lige pumpeviden. Det samspil og den fleksibilitet, der ligger i vores samarbejde med netværket af professionelle Servicepartnere, sætter vi stor pris på. For uden vores Servicepartnere kan vi ikke dække hele Danmark med øer i den hastighed, markedet efterspørger service. I den fortsatte artikelserie ’Kend din Servicepartner’ sætter vi i dette nummer af SERVICE fokus på yderligere to af vores kompetente Servicepartnere. Jeg ønsker dig god fornøjelse med læsningen og hører meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål vedr. serviceopgaver. Med venlig hilsen Lasse Mikkelsen Servicechef
Download PDF fil
Cookiepolitik