HVORDAN KAN DET VÆRE.? Rigtig mange Grundfos-kunder vælger at sikre sig med en vedligeholdelsesaftale på deres pumper. Men hvordan kan det være, at vi ofte oplever, at kunderne kun laver en aftale for vedligeholdelse af deres rentvandsløsninger, mens spildevandspumperne i brønden udenfor ikke får et servicetjek? Vores erfaringer viser, at pumperne til rent vand naturligt har en længere levetid end spildevandspumperne. Rent vand er jo meget blidere ved teknik og materialer end mere eller mindre aggressivt spildevand og hele miljøet i en pumpebrønd. Måske handler det om, at pumperne til rent vand ofte er synlige i teknikrummet, mens pumperne i spildevandsbrønden er ude af sind, når dækslet lægges på. Når jeg spørger kunderne, hvordan det kan være, svarer mange, at man hellere køber en ny spildevandspumpe i stedet for at bøvle med at få den gamle op af sumpen til reparation. Pumpestationer løber over eller bygninger oversvømmes. Så finder man ud af, hvor vigtige de usynlige pumper i brønden er. Måske fortjener de at komme frem i lyset på lige fod med pumperne til rent vand. For de kommende klimaudfordringer betyder øget fokus på netop spildevands- og dræninstallationerne. Derfor er det helt nødvendigt med installationer i topform. Alt andet kan være en katastrofe. Jeg ynder at sige til kunderne, at en pumpepark er som en menneskekrop. Et lægetjek er altid fornuftigt. Så op i lyset med pumperne til et livsforlængende eftersyn. Og misforstå mig ikke: Vi vil hellere end gerne sælge nye spildevandspumper! Men vores pumper er som helhed lavet til at holde længe, og det er som regel helt enkle sliddele, der belastes og forårsager nedbrud. Sliddele, der er omfattet af det årlige tjek, som er en del af en serviceaftale. Men når de ikke vedligeholdes, er det, at skaden sker. God læselyst. Med venlig hilsen Lasse Mikkelsen Servicechef
Download PDF fil
Cookiepolitik