ESBjERG hAR BiOOLiE i RESERVE Måske er den kun i brug 2-300 timer om året, men den er alle 60 mio. kroner værd. Nu tager Esbjerg Forsyning sin nye reservelastcentral i brug, og den repræsenterer den nyeste teknologi inden for opvarmning med bioolie. Så med den i baghånden kan både vinteren og udfald fra Esbjergværket bare komme an. Egentlig opstod behovet for en ny reservelastcentral for fjernvarmen i Esbjerg allerede for ti år siden. Otte små varmeværker i periferien af Esbjerg havde siden 80’erne alene udgjort reserven i fjernvarmeforsyningen til de 19.000 målesteder hos Esbjerg Forsyning. De otte centraler kunne træde til, når der blev renoveret på ledningsnettet, eller hvis der opstod driftsproblemer hos de to storleverandører af kraftvarme, Esbjergværket og affaldsforbrændingen L90, der tilsammen stod for næsten 98 % af byens varmeforsyning. Men dengang omkring årtusindskiftet erkendte man, at der var behov for større reservekapacitet som supplement til de små værker, hvoraf de ældste er fra 1964. Planerne om en ny reservelastcentral på havnen blev derfor luftet. En god idé Men så var der én, der fik en god idé. Maskinmester Palle Lauridsen, Esbjerg Forsyning fortæller: ”Man fandt ud af, at der hos Esbjerg Fiskeindustri befandt sig 250 tons dampkedler, som stort set stod stille i hele vinterperioden, fordi der her ikke blev landet særlig mange fisk. Så vi lavede en aftale om, at fiskeindustrien leverede os en fjernvarmereservelast på op til 120 MW. Det eneste vi måtte investere i var nogle kondensvekslere og en rørledning. På den måde kunne vi skubbe den helt store investering ud i fremtiden.” Og fremtiden, det er nu! For med Esbjerg fiskeindustris udflytning af størstedelen af fiskemelproduktionen til Thyborøn i løbet af 20082009, blev det aktuelt at finde en ny reservekapacitet. Derfor besluttede Esbjerg Forsyning sig i 2009 for at opføre en ny Citylast Central, der på mange områder skulle være banebrydende og ’grøn’. Esbjerg Forsyning havde i forvejen gode erfaringer med bioolie, idet selskabets egne otte værker allerede anvender denne brændselsform. Så det var både erfaringer og et grundigt forarbejde fra Palle Lauridsen og hans kolleger, som blev lagt til grund for et turnkey udbud, der fik Tjæreborg Industri som vinder. Gennemtænkt Det er en flot, markant og gennemtænkt bygning, der nu rejser sig på havnen. Bygningen dækker et areal på 700 m2 og er 17 meter høj. Dertil kommer olietanken til oplagring af 2.000 m3 bioolie, hvilket svarer til fem dages varmeproduktion på fuld kraft. Og endelig er der skorstenen, som rækker imponerende 50 meter op i luften. Også i det indre passer betegnelsen ’flot, markant og gennemtænkt’, hvor 2 stk. 50 MW varmtvandskedler fra Danstoker udgør kernen. Anlægget er forberedt til nummer tre, som man forventer vil blive installeret inden for de kommende par år, når et par af de ældste varmeværker i periferien pensioneres. Også rækken af Grundfos’ effektive NK-pumper med hydrauliske virkningsgrader op til 88 %, tager sig imponerende ud i hallen. De stod på udbudsmaterialets ønskeliste, idet Palle Lauridsen og hans kolleger har meget gode erfaringer med fjernvarmepumperne og serviceniveauet hos Grundfos. Slut med rensebørsten Lige så velvalgt de horisontale Grundfos-pumper er i forhold til service, lige så bevidst var ønsket om opretstående kedler. ”Der er en anelse aske i olien, og når den sætter sig i konvektionsdelen og economiseren, ryger virkningsgraden på kedlen lynhurtigt,” fortæller Palle Lauridsen. ”Derfor er det vigtigt, at vi kan holde røgrørene rene. På traditionelle 20-25 MW kedler er røgrørene vandrette og skal renses med en børste, når først kedlen er afkølet. Der er flere hundrede røgrør i den løsning, vi har fået, så det går ikke hos os. Centralen er vores ’redningsbåd’. Vi kan ikke risikere, at vi ikke kan ’rykke ud’ i flere timer, fordi vi renser.” Derfor havde Esbjerg Forsyning i udbuddet beskrevet, at man ikke ønskede ’en børnehave af små kedler’, men en stor, opretstående konvektionsløsning fordelt på få enheder. ”Idéen hér går ud på at bruge fjernvarmevand til rensningen og lade tyngdekraften hjælpe til. Øverst har vi placeret et stort antal dyser, som fordeler vandet og renser røgrørene. Det kan vi sætte i gang kort tid efter, at vi har slukket for kedlen, og på 10-15 minutter har ½ m3 fjernvarmevand skyllet asken ned i bunden, hvor vi kan samle den op og køre den direkte på deponi.” når oliens sammensætning varierer Også på det forbrændingstekniske område repræsenterer anlægget i Esbjerg ny teknologi. Løsningen er resultatet af et udviklingsarbejde udført af firmaet Varmodan og den store tyske leverandør af brændere, Saacke, der har stået for leverancen af de to kedlers trykforstøvningsbrændere. Udviklingsingeniører fra Saacke har fulgt projektet tæt for at sikre, at det iltstyrede anlæg er i stand til at håndtere de variationer, der er i sammensætningen af den bioolie, der leveres, samt at de opstillede miljømål og NOx-værdier bliver opfyldt. har bestået sin prøve Og målene holder. Anlægget har uofficielt været i drift i det seneste års tid, hvor bl.a. de sidste støjmålinger og emissionstest forventes gennemført inden årets udgang. Den 31. oktober sker indvielsen officielt, så beredskabet er klar til vinterkulden og til at matche de 320 MW, som et udfald af varmeforsyningen fra Esbjergværket kræver. ”Man kan sige, at en investering på 60 mio. kroner er mange penge for en ’redningsbåd’, der typisk er ’i vandet’ et par dage i december og 2-3 dage i februar plus det løse. Men i de to seneste år har vi faktisk oplevet udfald fra Esbjergværket hvert år – forrige år i tre dage i den allerkoldeste tid. Så er det rart at vide, at vi er beredt,” slutter Palle Lauridsen. Kontakt vedr. fjernvarme i Danmark Johnny Schou Mobil: 2169 9219 E-mail: jschou@grundfos.com Kontrolrummet i sin enkelthed. Bioolie til varmeforsyning Bioolie er enten animalske eller vegetabilske fedtsyrer. Esbjerg Forsyning anvender udelukkende vegetabilsk olie, der er sammensat af restprodukter fra bl.a. den internationale sæbeindustri – fx palme- og kokosolie – og i særdeleshed restprodukter fra produktionen af fin biodiesel i Tyskland og Holland. Tidligere var det også tilladt at anvende raps- og fiskeolie, men olie, der kan bruges som fødevare, må ikke længere anvendes til varmeproduktion. Brændværdien i den nye bioolie af god kvalitet matcher næsten værdien i fyringsgasolier. Viskositeten er stort set den samme, og askeindholdet er mindre end 0,01 %. Dertil kommer miljøgevinsten: de vegetabilske olier er CO2-neutrale. Den mængde CO2, der udledes under afbrændingen, modsvares af den mængde, som planterne optager under væksten. Bioolie er ikke belagt med afgifter, og prisen er ikke hægtet op på Rotterdam-indexet, men prisudviklingen på det traditionelle oliemarked smitter af. Alligevel er der fornuftig økonomi i brugen af bioolie, som Palle Lauridsen udtrykker det. Bioolie skal opbevares i en tank med mulighed for opvarmning af olien til minimum 35 °C. Ved opbevaring af større mængder anbefales recirkulering. Varmeværkets kedler skal være udstyret med en trykforstøvningsoliebrænder med forvarmer. Distributionspumper: 3 stk. Grundfos NK 250-400 (960 m3/h x 41 mVs) Kedelfødepumper: 2 stk. Grundfos NK 250-400 (960 m3/h x 45 mVs) Kedelshuntpumper: 2 stk. Grundfos NK 250-350 (960 m3/h x 22 mVs) nr. 41 | OKTOBER 2011 side 3
Download PDF fil
Cookiepolitik