Kære kollega Dette bliver min sidste leder i vores globale medarbejdermagasin. Næste gang vil vores nye koncernchef Mads Nipper tage over. Det kan du glæde dig til. Med Mads får vi en stærk markeds- og kundeorienteret koncernchef ombord, som også forstår at lede dig og dine kollegaer ved selv at gå forrest med stærke værdier og fokus på mennesker. Du kan inde i bladet læse mere om Mads’ tanker og overvejelser. Og der er store udfordringer og muligheder foran os. Mange af vores konkurrenter haler ind på os. Det gælder på teknologier, produkter og markedsandele. Og det for os vitale marked for cirkulationspumper er ikke det samme som for få år siden. Med andre ord skal vi forstå at omstille os til en ny virkelighed, hvor konkurrencen er skærpet, og vores fokus på kunderne skal være endnu skarpere. Vi skal tilbyde det bedste på markedet. Det har vi gjort, det gør vi, og det skal vi fortsætte med. Men som altid, når man er førende i markedet, så skal vi være på vagt og øge afstanden til forfølgerne. Somme tider kan det være gavnligt at være lidt paranoid, så man altid er på vagt. Det betyder, at vi skal være gearet til vækst og forandring og klar til at møde kunderne i øjenhøjde. Det gør vi ganske godt mange steder, som du også kan læse inde i bladet. De seneste måneder har vi arbejdet intensivt med at analysere vores situation. Markeder, konkurrenter og processer er blevet gennemgået sammen med gode Grundfos-kollegaer. Og så er 700 medarbejdere blevet bedt om at give deres vurdering. Hvor skal vi satse? Hvor skal vi forandre? Hvor skal vi være bedre? Dette analysearbejde vil munde ud i en ny strategi, der giver svar på de mange udfordringer, vi står over for. Og så skal vi handle beslutsomt og målrettet. Analysen har angivet, at vi blandt andet skal være bedre til at differentiere vores tilbud til kunderne, at der er markeder, hvor vi skal udnytte vores fulde potentiale, og så kan vi se, at vi i vores organisation måske kan gøre tingene enklere, hurtigere og mere effektivt. Analysearbejdet har altså udpeget steder, hvor vi kan blive bedre. Men det har også vist, at vores medarbejdere er i absolut verdensklasse. Vi har ekstremt loyale, engagerede og dedikerede medarbejdere, som tror på Grundfos, og som vil give alt, hvad de har i sig, så vi fastholder vores stærke position. Og det er ikke en frase, når vi siger, at medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Det er et faktum. Det er også et faktum, at vi derfor er langt bedre rustet og kampklare til fremtidens udfordringer end alle vores konkurrenter tilsammen. Tak for din opmærksomhed, samarbejdet og de mange gode samtaler med mange af kollegaerne de seneste måneder. Det har været en fantastisk og bekræftende oplevelse. Fortsat god arbejds- og kamplyst. Vigtigt skub til pumper "Made in India" 26 38 4 5 6 10 11 18 20 23 28 29 En ekstra time i Emerald Ét stort spring fra kyst til kyst Ny produktionslinje åbner døre i Argentina Jeg vil gøre en forskel Nyt socialt land i Kina Alt bliver sænket undtagen ambitionerne Vi holder vandmasserne væk fra Semarang City Her lægger de strøm på is Leo lever af og med logistik Blækspruttearbejde med millimeterpræcision Trådene samles i Sydafrika Med venlig hilsen Jens Moberg Koncernbestyrelsesformand 2 Gmagazine juli 14
Download PDF file
Cookie policy