Forandring skal forstærke Lad mig starte med en stor tak for den fantastisk varme velkomst, jeg har fået. Det har været helt overvældende, og det har givet mig ekstra energi og mod til at stå i spidsen for vores fantastiske virksomhed. Grundfos står på tærsklen til en vigtig rejse. Vores resultater i den første del af 2014 er ikke gode nok. Ganske vist vokser vores omsætning, og det er vi glade for og stolte over. Men vi er ikke i stand til at tjene flere penge på vores vækst. Uden en solid og forbedret indtjening kan vi ikke fortsat investere i banebrydende forskning og produktudvikling og satse helhjertet på vores vigtigste markeder og kundesegmenter. Og så risikerer vi for alvor, at vi ikke kan forfølge vores ekstremt vigtige formål, og at vores position som verdens førende pumpeproducent kommer under pres. Derfor har vi i de seneste måneder kigget på, hvor vi gør det godt – og hvor vi kan gøre det bedre. Noget af det kan jeg allerede afsløre her. I mine første måneder har jeg mødt mange forskellige kollegaer i alle slags funktioner i mange forskellige lande. Når jeg har spurgt om, hvad de ville gøre, hvis de var mig, har jeg fået alle mulige svar imellem 1) Grundfos har det strålende, vi øger markedsandele, og konkurrenterne misunder os 2) Grundfos er en kriseramt virksomhed, vi mister markedsandele, og konkurrenterne har overhalet os. Sandheden ligger et sted midt imellem disse udsagn. Faktum er, at vi er en stærk og sund virksomhed med engagerede medarbejdere, fantastiske produkter og en unik markedsposition. Men samtidig tjener vi mindre og mindre, mens konkurrenterne enten forbedrer eller stabiliserer deres indtjening. Ergo skal vi forandre for at forstærke. Det betyder, at vi skal prioritere klart og tydeligt på vores vigtigste nuværende og fremtidige forretningsområder. Vi skal fokusere på det, vi er bedst til – og der, hvor vi udfordres. Og vores organisation skal afspejle prioriteringerne og fokusområder. Fire af opgaverne har vi allerede taget fat på nu: Design to value – optimering af produktomkostningerne uden at gå på kompromis med kvaliteten, indirect purchasing – mere gennemsigtighed i omkostningerne og mere effektivt indkøb, pricing excellence – sikring af ensartede pris- og rabatpolitikker, og business support streamlining – tilpasning af organisationens kompleksitet og størrelse og dermed sikre hurtigere og klarere beslutninger. Tiltagene er i gang. Men i takt med, at vi bliver nødsaget til at fokusere og prioritere stramt, så vil nogle beslutninger og skridt blive mindre behagelige. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at Grundfos kommer styrket gennem processen. Det skal vi, og det vil vi. Lige nu arbejder vi intenst på at færdiggøre en ny koncernstrategi frem til 2020. Den skal være vores rettesnor for at indfri vores ambitioner: Vi vil fortsat være bedst på markedet. Vi skal konstant vinde markedsandele ved at være bedst til det, der skaber værdi for vores kunder. Vi vil fastholde og udbygge vores position som verdens største og førende pumpevirksomhed. Og vi vil være endnu stærkere og mere adrætte i den globale konkurrence, der med garanti vil være præget af stadig større foranderlighed og hyppige skift i økonomierne. Vi skal også blive bedre til at skabe sammenhænge i vores organisation, så vi bruger vores kræfter og hinandens evner på et stærkt samarbejde på tværs, som ALTID fokuserer på Grundfos som helhed. Vores fælles rejse er begyndt. På vegne af Group Management Mads Nipper Group President & CEO Frem over isglatte veje 15 12 På vej mod den grønne top 4 5 8 9 14 16 18 21 24 Grønt indslag på rød-hvid ambassade Tørre fødder til Anders og Mickey Mennesket er drivkraften Nye pumper bringer os i mål Verdens skarpeste sælgere mødtes i Bjerringbro Grundfos i verden Effektiv pilot sender ALPHA2-salg i vejret Alternative metoder hilses velkommen Spotlight på et knudepunkt 2 Gmagazine oktober 14
Download PDF file
Cookie policy