NR. 26↓APRIL 2016 3 Solen giver vand døgnet rundt - De kan dyrke langt flere afgrøder end før, og derudover har de fået en sikker drikkevandskilde. Det var dejligt at se, hvor glade de var for løsningen, siger han og slår fast, at udvidelsen betyder, at endnu flere kan få gavn af den øgede vandmængde. For både Claus Elbech Konrad og Jesper Blankenfeldt er det glæden ved at hjælpe andre, der er med til at drive dem. - Som tekniknørd er det fascinerende at se, hvordan vi kan bruge vedvarende energi. Men det handler i høj grad også om, hvad vi kan opnå med vores løsninger. Jeg er stolt af at være i en virksomhed, der også gør en forskel for mennesker, som ikke har nem adgang til rent vand, siger Jesper Blankenfeldt. Under sit besøg i Tiyanjane lykkedes det Claus Elbech Konrad at få batterisystemet koblet til det eksisterende anlæg, som står i udkanten af byen omringet af marker. Fotos: Claus Elbech Konrad Med støtte fra Poul Due Jensens Fond har to medarbejdere lavet en løsning, der kan lagre energien fra solen. Nu kører pumperne efter mørkets frembrud og giver indbyggerne i en lille landsby i Malawi mere vand end tidligere. Af Lars Lykke Christiansen Siden 2012 har to SQFlex-pumper hver dag sørget for, at indbyggerne i Tiyanjane får vand. Men kun i løbet af dagen, hvor solen bevæger sig hen over himlen. Når mørket falder på, stopper pumpen. Elektricitet skal man lede længe efter på de kanter. Og eneste alternativ til at få mere vand er at bygge en stor vandtank, som kan fyldes op i løbet af dagen. Lige indtil Poul Due Jensens Fond, som i første omgang havde doneret vandsystemet, kom på banen igen. Idéen om at lagre strømmen fra ekstra solpaneler tog form, og et nyt projekt blev sat i gang. Det skulle fokusere på at lave et batterisystem, der kunne lagre strømmen. Pilen pegede hurtigt på Jesper Blankenfeldt, der i en længere årrække har beskæftiget sig med vores soldrevne pumpeløsninger. Ombord på holdet kom også tekniker Claus Elbech Konrad, som på det tidspunkt var lærling i Jespers afdeling. - Det var en udfordrende opgave, fordi den adskiller sig fra den mere traditionelle løsning i solarpumpeinstallationer, hvor pumpen kun kører om dagen og pumper vandet op i en tank, siger Jesper Blankenfeldt og forklarer, at kombinationen af bat- terisystemer, høje temperaturer og den rå natur ikke ligefrem er en ”walk in the park”. Opsætning af systemet Det lykkedes de to medarbejdere at få strikket en løsning sammen, hvor blysyrebatterier, der normalt bliver brugt i biler, lagrer strømmen fra solpanelerne. Efter en lang række tests var systemet klar til at blive sendt til Tiyanjane, som ligger i Nsanje-distriktet. Her stod en dansk samarbejdspartner klar til at tage imod batterier, kabler, værktøj og ekstra solceller. Udstyret ankom i sommeren 2015, og for at sikre den korrekte opsætning, pakkede Claus Elbech Konrad sin taske og tog til Malawi lige før sommerferien i 2015. - Det var en vildt spændende oplevelse og en stor udfordring, hvor jeg lærte mange nye ting, siger han. Efter ti døgn med arbejdsdage fra solen stod op klokken seks, til den gik ned tolv timer senere, havde Claus Elbech Konrad og de lokale hjælpere tilføjet et kontrolskab, et omskifterskab og et ekstra sæt solpaneler på hver af de to bestående anlæg. Det resulterer i en daglig vandmængde på over 230 kubikmeter, hvilket er 80-90 kubikmeter mere end før. - Fordi vi nu kan pumpe flere timer per dag, kan vi øge vandmængden markant, og vi slipper for et stort vandtårn, som er dyrt, og hvor der er en risiko for, at vandet bliver forurenet, forklarer Claus Elbech Konrad. Gør en stor forskel Claus Elbech Konrad forklarer, at det var en overvældende oplevelse at komme til Tiyanjane, fordi det på grund af boringen og vandsystemet fra Poul Due Jensens Fond var langt mere frodigt, end det han havde set på sin vej til landsbyen. Jeg er stolt af at være i en virksomhed, der også gør en forskel for mennesker, som ikke har nem adgang til rent vand. Jespet Blankenfeldt Større grad af bæredygtighed Sideløbende med den første del af projektet har makkerparret arbejdet på en parallel udfordring. Drømmen om at lave en batterilagret løsning handler for Poul Due Jensens Fond nemlig også om at gøre det på den mest bæredygtige måde. Blysyrebatterier er nemlig miljøskadelige, hvis de ikke bliver afskaffet på den rigtige måde. Og i lande som Malawi kan man ikke regne med, at det sker. Derfor har de to teknikere eksperimenteret med at bruge Molten Salt eller på dansk Smeltet Salt-batterier. I dette batteri er det kun selve elektronikken, der kan skade miljøet, hvis batteriet ikke bliver sendt til genanvendelse. Modsat blybatterier er ”saltbatterier” velegnede i troperne. At de samtidig har en høj energitæthed, så de fylder og vejer væsentligt mindre end blybatterier, er kun en ekstra fordel, når det drejer sig om transport og installation. Ifølge Jesper Blankenfeldt er der visse tekniske udfordringer ved ”saltbatterier”, men tiden er nu kommet til, at de skal testes af i Malawi. Til maj tager han selv til Tiyanjane for at sætte de nye batterier op. - Jeg er selvfølgelig spændt på at se, hvordan det kommer til at gå. Det giver dog en god tryghed, at vi har et fuldt fungerende system, vi altid kan falde tilbage på, siger han. Claus Elbech Konrad blev taget godt imod af de lokale. Det nye vandsystem har givet indbyggerne mulighed for at dyrke flere afgrøder. Book en medarbejder fra lønkontoret Payroll ændrer åbningstiderne, så de matcher med dem, der er i personaleservice. Nu bliver det nemlig muligt at booke et møde med en fagmedarbejder, som kan give den rette sparring i forhold til netop det spørgsmål, som den enkelte kollega har brug for et svar på. Det skal give kollegaerne bedre mulighed for at få svar på deres spørgsmål. Sponsorat gav kæmpe opmærksomhed I alt en milliard TV-seere fulgte med i EM i håndbold, hvor Grundfos var en af hovedsponsorerne. Finalen mellem Tyskland og Spanien trak 13 millioner seere, hvor mere end 42 procent af dem fulgte med på den tyske kanal ARD. Det svarer til samme antal seere, som følger med, når de tyske fodboldverdensmestre spiller landskamp. Omkring 400.000 publikummer så kampene i de fire polske arenaer. Grundfos var desuden vært for 1.200 kunder. Det er det højeste antal nogensinde. Erfaringerne fra mesterskabet bliver nu delt med de svenske kollegaer, som sidst på året skal have kunder med til EM i kvindehåndbold.
Download PDF file
Cookie policy