2 Et travlt, spændende og udfordrende efterår Vi er nu på vej ind i årets slutspurt, og mange steder i GBJ er det ensbetydende med travlhed. Allerede inden vi helt siger farvel til det gamle år, skal vi lægge os fast på et budget for 2015. I år et arbejde, der er påvirket af det strategiarbejde, der er sat i gang for hele koncernen. Det er endnu for tidligt at sætte ord på det arbejde, der foregår, og jeg vil ikke her foregribe de udmeldinger, der er på vej. Men der er tale om et større strategiarbejde, hvor vi kigger hele organisationen efter i sømmene. Og i den sammenhæng kan det ikke komme bag på nogen, at vi også kigger på vores omkostninger. Lidt mere håndgribeligt kan jeg sige, at vi lukkede salgsbøgerne for september med et smil på læberne, idet vi endte måneden over budget. Samtidigt er vi i GBJ igennem året blevet rigtig gode til at holde styr på vores omkostninger. Det er godt gået – bliv endelig ved med det. En del af jer har allerede oplevet at få nyt arbejdssted, og nogle afdelinger er blevet flyttet, som følge af at vi arbejder intensivt på at gøre klar til, at Elektronikfabrikken kan rykke ind på N2. Det giver alt sammen lidt flytterod, og jeg opfordrer til, at vi hjælper hinanden med at få det til at gå så gnidningsløst som muligt. Nu gælder det som sagt slutspurten, og jeg tror, at vi kan se frem til en fornuftig afslutning på året. Der er meget at gøre, og vi kan allerede nu se, at 2015 bliver et meget spændende år for GBJ. Det glæder jeg mig til at tage fat på sammen med jer alle. God læselyst. Niels Møller Jensen Administrerende direktør, GBJ Kinesisk besøg knyttede værdifulde kontakter Den kinesiske ambassadør i Danmark, Liu Biwei, lagde vejen forbi Bjerringbro, hvor han stod i spidsen for en kinesisk delegation, der skulle lære Grundfos bedre at kende. Ambassadøren mødtes med koncernchef Mads Nipper, og CEO for Grundfos Kina, Humphrey Lau, som gav et indblik i nogle af de produkter og teknologier, Grundfos arbejder med. - Jeg er imponeret over den store kvalitet, der er i Grundfos’ produkter, ligesom de avancerede pumpeteknologier og den store viden om området aftvinger respekt, sagde Liu Biwei. 100 nye parkeringspladser bliver til virkelighed ved Nord 2. Lige nu bliver området brugt til byggeplads, mens Nord 2 bliver gjort klar til at huse Elektronikfabrikken, som flytter ind i 2015. Det flyder med pumper på Skoleskibet Danmark Minister mærkede myldretiden I slutningen af august oplevede transportminister Magnus Heunicke (S) ved selvsyn den stærkt trafikerede hovedvej 26 mellem Aarhus og Viborg. Efter køreturen besøgte han Grundfos, hvis medarbejdere er flittige brugere af den pressede rute. - Vi ramte virkelig myldretiden her til morgen, og der er ingen tvivl om, at der er pres på vejen. Vi har truffet beslutninger ud fra de tal, der foreligger, men vi må se på det igen for at sikre, at vi har alle faktorer med, siger Magnus Heunicke. Når den tremastede fuldrigger fra 1933 sejler verden rundt med 80 elever og 15 besætningsmedlemmer om bord, er det afgørende, at teknikken ikke svigter. Det gælder også for det store antal af Grundfos-pumper, som blandt andet trækker centralkølesystemet og det omvendte osmoseanlæg, der omdanner havvand til ferskvand. - Vi er jo et helt lille samfund for os selv derude på Atlanterhavet i op til 28 dage ad gangen. Og vores pumper er virkelig livsvigtige, siger maskinchef Morten Risom. Foto: Per Frahm Baungaard UDGIVER: GRUNDFOS LO K A L R E DA K T I O N : Daniel Engkjær Leth (Støberiet) Dorthe Boldrup (CR) Tina Kjær Lundtofte (UP) Anders Blankenfeldt (Rustfri) Lars Dalsgård Kristensen (SP) Jeanette Christensen (GDK) R E DA K T I O N : Lars Lykke Christiansen Jeppe Plauborg Larsen Bjarke Nystrup Sørensen Frank Bisgaard Winther Dorte Maach Tue Schmidt Rasmussen Iza Maagard Josefine Boutrup Ansvarshavende: Kim Nøhr Skibsted J U B I L A R F OTO : Jane Riis Bech L AYO U T: Jeanette Byg Nordentoft T RY K : Scanprint a|s. Gengivelse af artikler og oplysninger tilladt med kildeangivelse.
Download PDF file
Cookie policy