s. 9 Med bue og pil i bedste Robin Hood-stil Hvorfor jage med riffel, når man kan bruge bue og pil? I august fik medarbejderne mulighed for at skyde til måls på gammeldags manér. Jagtklubben stod bag arrangementet, der tiltrak både nybegyndere og øvede skytter. s. 14 Slut med produktion af UP15-rotorer UP15-rotorlinjen bliver pillet ned og roterer videre hos GPC i Suzhou. Vores kinesiske kollegaer har været i Bjerringbro for at lære maskiner og produktion bedre at kende. Alle danske medarbejdere er blevet omplaceret. s. 8 Péter tager en bid af Danmark For Péter Semság er det lidt af et eventyr at være i Bjerringbro. Han bruger fritiden på at udforske vores natur og kultur. Som Global Graduate er han nemlig kun i Danmark i kort tid, og derfor vil han have mest muligt ud af opholdet. LØBEREN Svovlbrinte i spildevandet har skabt ulidelige lugtproblemer i Hobro. Ved hjælp af intelligent Grundfos-teknologi bliver ethvert optræk til dårlig lugt nu taget i opløbet. Af Bjarke Nystrup Sørensen FOR GRUNDFOS-MEDARBEJDERE I DANMARK NR. 22↓SEPTEMBER 2015 Lugten af kloak er endelig forduftet i Hobro Beboerne i et kvarter omkring Skivevej i Hobro har i årevis været plaget af en stærk og meget ubehagelig lugt af rådne æg, der trængte frem til deres næser gennem vandlåsene i deres toiletter og håndvaske. Men nu kan de endelig ånde lettet op. Løsningen på deres problem findes på en mark to-tre kilometer længere ude ad Skivevej. Hvordan det hænger sammen, fortæller driftsleder Brian Frost fra forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand a/s: – Ved hjælp af sensorer fandt vi ud af, at lugtproblemet inde i byen stammede fra den her pumpestation, der samler spildevandet fra landsbyerne Hvornum og Brøndum og sender det videre til renseanlægget i Hadsund via Hobro. Det var, når vandet herfra strømmede gennem rørene i Hobro, at den kvalmende stank generede vores kunder, og det medførte daglige klager. Alvorligt problem Svovlbrinten, som lugten kommer fra, opstår, når kloakvandet begynder at rådne, og for at standse den proces begyndte Mariagerfjord Vand a/s at blande jernsulfat i spildevandet. En tank med en doseringspumpe og tilhørende styringer gjorde det muligt at fjernstyre tilsætningen af stoffet, men alligevel blev man ikke lugtproblemet kvit. Fortsættes på side 6. Med Nikolaj til WorldSkills Side 5
Download PDF file
Cookie policy