Donation accelererer salget af overskudsmad s. 3 Klog robot finder selv rundt på fabrikken s. 7 Pumper holder liv i vores rødder s. 11 FOR GRUNDFOS-MEDARBEJDERE I DANMARK LØBEREN NR. 30↓DECEMBER 2016 På vej ud i en ny virkelighed Det begyndte med et job som kørende sælger. I dag har Henrik Falck og familien skiftet Danmark ud med Schweiz. Som ny General Manager skal han udnytte sin store erfaring for at vinde sine kollegaers og kunders tillid. Af Lars Lykke Christiansen Det er her,han føler sig allerbedst tilpas. Ude hos kunderne.I dag er det FD Pumpenservice, der for første gang møder giraffen. For det er sådan, det er, når en dansker dukker op i et udenlandsk selskab og indtager hjørnekontoret.Selv om der er mere Fal(c)k end giraf over Henrik fra Silkeborg, er det stadig kun nogle måneder siden, at han spredte vingerne ud og fløj til Schweiz. Og som en del af jobbet som General Manager er det helt naturligt for Henrik Falck at vise fjerpragten frem.Ikke kun fordi det giver kunderne en mulighed for at hilse på ham,men i lige så høj grad fordi han vil danne sig sit eget indtryk af deres forretning og skabe en stærk relation. - Det er kunderne, der skaber omsætningen, og derfor skal vi være en solid partner og leverandør, der altid er klar til at rådgive og hjælpe kunderne, siger han og forklarer, at for ham har salg altid handlet om relationen mellem parterne. En unik mulighed Det er mandag eftermiddag i Bjerringbro sidst i marts 2016. Henrik Falck har et par ting,han skal vende med sin chef, Claus Witt,som har været på skiferie.Da de er færdige,og han gør sig klar til at gå, beder Claus Witt ham om at blive.Forespørgslen er klar.Regionaldirektør Kim Jensen vil gerne have salgsdirektøren for Building Services i GDK som ny chef for vores schweiziske salgsselskab,GPS. Overrasket, men fattet, tager Henrik Falck hjem til sin familie,og om aftenen går han en lang tur sammen med sin kone Susanne. - Vi kunne finde ti praktiske grunde til ikke at kaste os ud i det, men samtidig var det en unik mulighed i forhold til min karriere og et eventyr for hele familien, siger han og forklarer, at han selvfølgelig var spændt på, hvad sønnerne Anders og Frederik på henholdsvis 13 og 17 ville sige til beslutningen. fortsættes på side 4
Download PDF file
Cookie policy