2 Bevægelse skaber forandring og respekt Grundfos er en virksomhed i konstant forandring. Vi har de senere år måttet forholde os til en verden i konstant forandring,og vi er selv i en tilstand af konstant forandring.Forandringer er nødvendige og afgørende for, at vi også er her om fem, 25 og 75 år. At forandringer også kan være svære, hører du formentlig til tider både ledere, kollegaer og måske dig selv sige. Men hvis du tænker på forandring som bevægelse, så går det noget lettere. Hvis man ikke er i bevægelse, så står man stille og risikerer at blive overhalet. Det gælder for mennesker såvel som for virksomheder. Prisregn over medarbejdere 12 af koncernens medarbejdere nød denne gang godt af Poul Due Jensens Fonds årlige prisuddeling. Ti af dem blev hædret for at yde en særlig idérig og innovativ indsats og to andre for at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet. Førstepræmien i Poul Due Jensens Innovationspris på 15.000 euro gik til Jan Plougmann, Jan Carøe Aarestrup og Klaus Vestergaard Kragelund. De fik den for et projekt, der har set på eksisterende produkter fra en helt ny vinkel, som udfordrer de konventionelle processer og måder at tænke på. Andenpræmien på 10.000 euro blev tildelt Mathias Kielgast Garbus, Jens Milthers, Erik Eskjær Øbakke, Thomas Bødker, Brian Petersen og Flemming Nørskov Larsen. Deres projekt er et svar på den udfordring, det er at forbinde Grundfos-produkter til internettet. Tredjepræmien på 5.000 euro tilfaldt Thomas Blad og Peter Mønster for et projekt, der anvender en ny metode til at styre flowet i gulvvarmesystemer ved hjælp af elektronikken i en cirkulationspumpe. Poul Due Jensens Pris for Social Ansvarlighed, der blev uddelt for første gang, gik til to mexicanere. Victor González Moreira og Daniel Escobedo Uribe fik førstepladsen, og prisen på 20.000 euro for projektet Justice for San Luis Potosi, der er med til at skabe en lysere fremtid for mennesker, der er blevet retsforfulgt eller uskyldigt fængslet. 1.000.000 Bevægelse er for mig at se et vigtigt kendetegn for Grundfos. Med fare for at virke nostalgisk så mener jeg,at vi altid har været i bevægelse og dermed i forandring. Det er en del af vores stolte historie om evig produkt- og teknologiudvikling og vores fokus på kunder, kvalitet og kram. Det er ingen nyhed, at vi skal producere smartere, at vi skal effektivisere vores mange processer og løsninger,og at vi konstant skal forbedre os,så vi kan holde omkostningerne på et ordentligt niveau og være bedst rustet til konkurrencen. Det har vi jo altid gjort. Grundfos er altid i bevægelse mod ny innovation samt nye produkter, løsninger, markeder, arbejdsmetoder og meget andet. Vores evne til at være i bevægelse er noget, mange misunder os. De misunder og beundrer os blandt andet for at skabe økonomisk overskud år efter år og samtidig have overskud til at behandle mennesker og miljø med respekt og omsorg. Gang på gang nævnes Grundfos som en af de få danske virksomheder, som har mod og indsigt til at sætte en dagsorden i samfundet lokalt,nationalt og globalt.Lige fra Bjerringbro til Bruxelles og Beijing lægges der mærke til os. Vi gør og siger tingene på vores egen måde, som vi altid har gjort. Klart, tydeligt og med bid, når det er nødvendigt.Det gælder udviklingen i og omkring Bjerringbro,lovgivning om energistandarder eller indsatsen for FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi adskiller os fra andre virksomheder, når det gælder ansvarlighed og engagement i samfundet. Og det skal vi blive ved med. Det er dybt forankret i vores soul.Jeg ved godt, at det måske er et buzz-ord, men det dækker meget godt, hvad jeg mener. Vi er bedst til at være os selv. Vi er Grundfos. I dette nummer af Løberen er der igen masser af eksempler på mennesker, arbejdsprocesser og tilgange, der er i konstant bevægelse hen mod noget nyt og bedre. Sådan skal det være. Som det altid har været. Kim Nøhr Skibsted Group Vice President, Communication, Public Affairs & Engagement I lederen giver vi plads til, at forskellige ledere kan dele viden og erfaringer om et aktuelt emne. flere OEM-pumper blev der solgt i august i forhold til samme måned året før. Forrygende familiedag Nye genveje til svar på HRspørgsmål Har du spørgsmål til et kursus, du gerne vil på? Eller ved du ikke, hvordan du skal forholde dig, når du skal på barselsorlov? Så henvender du dig fremover til HR Services, som vil give svar på alle HR-relaterede spørgsmål. Du vælger selv, om du vil ringe til 3555, sende en e-mail til hrservices@grundfos.com eller gå online og oprette en forespørgsel i en opdateret HR Service Portal. Alle medarbejdere i hele koncernen får adgang til samme HRservice via Bjerringbro og Budapest – samt fra andet kvartal 2018 også Manila. Når den nye genvej til HR Services er fuldt udbygget, kan brugerne få hjælp på ni forskellige sprog. Det indre legebarn blev sluppet fri, og der blev hygget igennem i godt selskab, da Djurs Sommerland en lørdag i september var reserveret alle medarbejdere i Danmark og deres familier. Mange glade ansigter og rosende ord vidnede om, at der blev sat stor pris på arrangørernes bestræbelser på at give deres kollegaer en oplevelse, de sent vil glemme. Foto: Lars Holm UDGIVER: GRUNDFOS LOKALREDAKTION: Dorthe Boldrup (CR) Daniel Dalsgaard Leth (Lærlingeafd.) Mogens Kanne Jensen (Rustfri) Lars Dalsgård Kristensen (SP) Jane Jacobsen (TR) REDAKTION: Lars Lykke Christiansen Jeppe Plauborg Larsen Bjarke Nystrup Sørensen Frank Bisgaard Winther Peter Høyer Ansvarshavende: Kim Nøhr Skibsted JUBILARFOTO: Jane Riis Bech LAYOUT OG BILLEDBEHAN DLI NG: Jeanette Byg Nordentoft TRYK: Scanprint a|s. Gengivelse af artikler og oplysninger tilladt med kildeangivelse. Redaktionen sluttet 17. november 2017
Download PDF file
Cookie policy