2 Den grønneste energi er den vi ikke bruger Danmarksmester i mad Til daglig er Savannah Degn Pedersen cateringelev i vores kantine. Den titel har hun nu skiftet ud med en ny – danmarksmester. Hun og en medstuderende fra College 360 i Silkeborg tog sammen titlen som Danmarks bedste cateringelever, da de stillede op til danmarksmesterskabet for smørrebrøds- og cateringelever 2018. De konkurrerede mod syv hold om titlen, og deres smørrebrød blev blandt andet bedømt på smag, udseende og hygiejne. 9.000.000 cirkulationspumper sælges nu hvert år til indbygning i kedler hos vores OEM-kunder. Det er mere end halvdelen af vores årlige produktion. Claus Witt stopper i GDK Efter mere end 15 år på posten har Claus Witt besluttet at stoppe som administrerende direktør i Grundfos DK til september. Når han i den sidste del af sin aktive karriere tager hul på en anden form for professionelt liv, kan han se tilbage på 37 år i forskellige stillinger i virksomheden. Nyt check-in-system for gæster Vi har fået et nyt check-in-system, hvor de besøgende ved ankomst selv skal tjekke ind ved skærme, der bliver stillet op i receptionerne. På det nye printede gæstekort vil det fremgå, hvem gæsten er, og hvem der er vært. Som værter skal vi stadig inden et besøg registrere vores gæster og bestille gæstekort via Insite. Over store dele af verden blæser der grønne vinde – ikke mindst her i Danmark, hvor vi vil reducere vores påvirkning af klimaet ved at gøre os helt uafhængige af kul, olie og gas i 2050. Grøn omstilling handler dog ikke kun om at producere mere energi med hjælp fra sol og vind, for uanset hvor energien kommer fra, skal der bruges ressourcer til at producere, lagre og distribuere den. Derfor er vi er også nødt til at passe godt på den energi, vi fremstiller. Det slår vi nu et slag for i den nye interesseorganisation Synergi. Sammen med Danfoss, Rockwool og Velux arbejder vi for en udvikling, hvor Danmark ikke kun forfølger sine ambitiøse klimamål ved at producere mere grøn energi, men også ved at spare på energien. Det ved vi jo godt, for omtanke og ressourcebevidsthed har præget danskernes adfærd i årtier, og Grundfos har hjulpet til med de mest energieffektive løsninger. Betyder det så, at vi allesammen skal tage bad i koldt vand og krybe sammen under tykke tæpper for at holde varmen? På ingen måde! Vi behøver slet ikke gå på kompromis med komforten, hvis vi bare går efter de mest energieffektive løsninger til at varme vores huse op. Nogle af dem udbreder vi som bekendt selv, og vores samarbejdspartnere i Synergi gør noget tilsvarende. Hvis vi skruer ned for energiforbruget, er det ikke kun en gevinst for den enkelte, men for hele samfundet. For så skal der bruges færre ressourcer til at producere grøn energi og til løsninger, der kan dække forbruget, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Både klimaet og økonomien bliver vindere, hvis det lykkes Synergi at overbevise omverdenen om de åbenlyse fordele, der er ved at skære ned på energiforbruget. I bund og grund handler det jo bare om at blive bedre til at udnytte den unikke viden og ekspertise, vi allerede har i landet. Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Communication, Public Affairs & Engagement I lederen giver vi plads til, at forskellige ledere kan dele viden og erfaringer om et aktuelt emne. 50 år fejret med pølser og is UDGIVER: GRUNDFOS LOKALREDAKTION: Dorthe Boldrup (CR) Daniel Dalsgaard Leth (Lærlingeafd.) Mogens Kanne Jensen (Rustfri) Lars Dalsgård Kristensen (SP) Jane Jacobsen (TR) Vores fleksafdelinger fylder 50 år og fejrede det flotte jubilæum internt med lækker servering fra pølsevogn og Hjem-is-bilen. Snakken gik, og der blev hygget og grinet ved de opstillede paller, der i dagens anledning var borde. Foto: Kevin Berendt Jensen REDAKTION: Bjarke Nystrup Sørensen Jeppe Plauborg Larsen Kevin Berendt Jensen Frank Bisgaard Winther Peter Høyer Tine Obel Schmidt Ansvarshavende: Kim Nøhr Skibsted JUBILARFOTO: Jane Riis Bech LAYOUT OG BILLEDBEHAN DLI NG: Jeanette Byg Nordentoft TRYK: Scanprint a|s. Gengivelse af artikler og oplysninger tilladt med kildeangivelse. Redaktionen sluttet 25. maj 2018
Download PDF file
Cookie policy