2 Jeg vil gøre GDK til koncernens flagskib Kollegaer til landskamp Stemningen var i top, da 46 medlemmer af Grundfos Hobby Sport i september overværede landskampen i herrefodbold mellem Danmark og Wales på Ceres Park & Arena i Aarhus sammen med 17.500 andre tilskuere. Det høje humør blev forstærket af Christian Eriksens to mål, der ledte Danmark frem til en sikker sejr. Bag arrangementet stod GHS’ fodboldudvalg, der stiller lignende tiltag i udsigt fremover. 95 Svarprocenten på årets EMS endte på 95 procent. Dermed ramte den samme niveau som året før. Leverandørpris til magnetfirma Vinderen af Grundfos' leverandørpris blev i år Magnequench, som er en del af virksomheden Neo Performance Materials. Magnequench er førende inden for avancerede materialer til en bred vifte af teknologiske applikationer og leverer magneter af høj kvalitet til brug i vores mest innovative produkter som eksempelvis ALPHAcirkulationspumperne. Som ny General Manager er det min ambition for det danske salgsselskab, at det skal være det flagskib, som alle andre salgsselskaber vil sammenligne sig med. Det danske salgsselskab adskiller sig allerede ved at have en usædvanlig god markedsdækning på tværs af Water Utility, Building Services, Industry og Service. Det skal vi forsat have, men fremover skal vi også være bedst til at lancere nye digitale og innovative løsninger og til at håndtere den digitale kunderejse, samtidig med at vi leverer vækst i vores kundeforretning. Jeg starter mit nye job med at tage fat i tre af mine grundlæggende overbevisninger som leder: • Vi skal være i stand til at forklare alle medarbejdere, hvorfor vi gør, som vi gør, hvor vi er på vej hen, og hvad det betyder for den enkelte. Det er efter min mening en grundlæggende præmis for, at hver enkelt kan føle sig motiveret som person og som medarbejder. • Salg til kunder sker for det meste i et lokalt marked, på et lokalt sprog og i en lokal kultur. Den dag, Grundfos ikke længere anerkender det, har vi tabt. Det betyder, at strategi besluttes globalt, og salg besluttes lokalt. • Vi skal i enhver organisation være i stand til på samme tid at håndtere en dobbelt arbejdsmetode. Vi skal have en plan for, hvor vi er på vej hen – og en plan for, hvordan vi håndterer dagligdagen. Skal jeg indfri mine ambitioner for GDK, er jeg helt afhængig af mine erfarne medarbejderes involvering og engagement. Da de bedste input kommer fra dem, der har kontakten til kunderne, har jeg bedt alle give deres mening til kende ved at svare på fem spørgsmål. Medarbejderne skal svare på, hvad de betragter som de største udfordringer for GDK, og hvad der er årsagen til dem. De skal også komme med deres bud på de største uudnyttede muligheder for vækst og foreslå ændringer, der kan indfri potentialet. Sidst, men ikke mindst, har jeg bedt dem svare på, hvad de ville fokusere på, hvis de var mig. Med medarbejdernes hjælp glæder jeg mig til, at jeg kan præsentere GDK version 2.0 i løbet af de kommende år. Jan Warrer, General Manager, Grundfos DK I lederen giver vi plads til, at forskellige ledere kan dele viden og erfaringer om et aktuelt emne. Fuldt hus og masser af VIP’er Stor fremgang for salget i første halvår Vores position på det globale marked styrkes fortsat med en stærk vækst i salget i alle nøglemarkeder. Resultatet for det første halvår viser, at langt de fleste markeder udvikler sig positivt, men salgsvæksten er særlig stor i vigtige markeder som Kina, USA, Storbritannien og Tyskland, og også vores serviceforretning præsterer godt. Den organiske vækst, målt i lokal valuta, var på 9,5 procent mod 5,5 procent i første halvdel af 2017. Indtjeningen stod dog ikke mål med væksten i salget – blandt andet på grund af voksende priser på råvarer og udsving i valutakurserne. Resultatet før skat blev på 964 millioner kroner mod 1.085 millioner kroner i den tilsvarende periode året før. I september åbnede vi vdørene for vores kollegaers familier og venner til åbent hus. Og vi fik fint besøg af 7.400 vigtige gæster. De fik et kig på vores hverdag – og nogle indtryk af den verden, vi oplever hver dag inden for dørene. Foto: Lars Holm UDGIVER: GRUNDFOS LOKALREDAKTION: Dorthe Boldrup (CR) Daniel Dalsgaard Leth (Lærlingeafd.) Mogens Kanne Jensen (Rustfri) Lars Dalsgård Kristensen (SP) Jane Jacobsen (TR) REDAKTION: Bjarke Nystrup Sørensen Jeppe Plauborg Larsen Frank Bisgaard Winther Tine Obel Schmidt Louise Boe Weis Jensen Ansvarshavende: Kim Nøhr Skibsted JUBILARFOTO: Jane Riis Bech LAYOUT OG BILLEDBEHAN DLI NG: Jeanette Byg Nordentoft TRYK: Scanprint a|s. Gengivelse af artikler og oplysninger tilladt med kildeangivelse. Redaktionen sluttet 19. september 2018
Download PDF file
Cookie policy