Vandets vej til vandhanen er vigtig S. 13 Fremtidens produktion er kun et 3D-print væk S. 16 Vi frister unge med naturvidenskab S. 8 FOR GRUNDFOS-MEDARBEJDERE I DANMARK LØBEREN NR. 33↓SEPTEMBER 2017 Svære valg gav Benson IT-succes Det kan være en stor udfordring at skifte bopæl fra Tanzania til Danmark. Sådan var det for Benson Rukantabula, der i sit mål om at blive softwareprogrammør måtte træffe hårde beslutninger. Af Peter Høyer En almindelig mand med et højt ambitionsniveau. Sådan beskriver den 31-årige IT-programmør Benson Rukantabula sig selv. Benson, der har været udfordret af et hårdt uddannelsessystem i sit hjemland og har skullet ofre familie og venner for at krydse landegrænser, lever i dag af sit drømmejob hos os. - Jeg brænder for at skabe noget fra bunden og videreudvikle det til at have indflydelse på tusindvis af mennesker. Den passion kombineret med min fascination af softwareteknologi beskriver mit job hos os. Hvis jeg har en idé, kan jeg gå direkte til min chef og ende med at føre den ud i livet. Det har overrasket mig positivt, siger Benson Augustine Rukantabula, der er Application Developer hos IS. Vejen frem mod, at Benson i dag kan leve af sit drømmejob, har dog ikke været uden komplikationer. Historien starter i Tanzania, hvor passionen for elektronik og softwareteknologi opstår ved en interesse for flymotorer. Under tanzaniansk pres I high school begynder Bensons interesse for software for alvor at spire. Interessen for at blive pilot har fulgt ham siden barndommen. Det er fascinationen af de teknologiske og komplicerede flymotorer, der i sin tid vækkede lysten til at blive pilot. Men som tiden går, dropper han interessen for at være blandt skyerne og holder fast i sin passion for det teknologiske. Benson får øjnene op for, at han kan gøre en stor forskel for mange mennesker gennem software og programmering og sætter sig et mål om at blive softwareprogrammør. Det første skridt mod målet er massivt. Benson skal igennem det tanzanianske uddannelsessystem. fortsættes på side 6
Download PDF file
Cookie policy