INDLEDNING Det er en glæde for Poul Due Jensen’s Fond, som er Grundfos-koncernens hovedaktionær, at konstatere, at en solid salgs- og produktionsindsats har skabt fornuftig vækst, det fortsatte fokus på forskning og teknologi bibringer nye og epokegørende produkter, samt at virksomheden har revitaliseret sine værdier i tæt samarbejde med tusindvis af medarbejdere verden over. Grundfos er som mange andre industrivirksomheder nødt til at være omstillingsparat og fleksibel på et verdensmarked, hvor intet er forudsigeligt. Poul Due Jensens’s Fond er en erhvervsdrivende fond, og derfor er det fondens vigtigste formål at sikre en sund udvikling for Grundfos. Fondens fundats siger klart, at den skal sikre og udbygge det økonomiske grundlag for Grundfos-koncernens fortsatte beståen og udvikling på en sund, forretningsmæssig og økonomisk basis. Dette års resultat lever til fulde op til de intentioner. Poul Due Jensen’s Fond ser med stor tilfredshed, at virksomhedens ledelse og medarbejdere har opnået ganske gode resultater trods en generel afmatning i verdensøkonomien. Virksomheden forstår at investere i ny, innovativ teknologi i sin egen produktion og i selve produktudviklingen, hvilket sikrer Grundfos en unik position som førende inden for sit felt. Desuden glæder det, at Grundfos fastholder sit ambitionsniveau på miljømål og fortsætter den indædte indsats for at gøre verden endnu mere bæredygtig. Grundfos’ solide resultat og position vidner om, at det kan lade sig gøre at kombinere bæredygtig tænkning med god forretning. Tak til alle ledere og medarbejdere i samtlige Grundfos-selskaber for den store indsats og engagement gennem året. Også en stor tak til kunder og samarbejdspartnere. Niels Due Jensen Formand for Poul Due Jensen’s Fond 4 | ÅRsRaPPoRt 2011
Download PDF fil
Cookiepolitik
Welcome!