Bæredygtighed på den globale dagsorden Da jeg for nylig fik mulighed for at deltage i en rundbordssamtale i forbindelse med et møde mellem de europæiske miljøministre og energiministre i Horsens, Danmark, takkede jeg ja. Det gjorde jeg, fordi vi i Grundfos skal blande os i de politiske beslutninger. Mødet var sat i stand af den danske miljøminister i forbindelse med det danske EU-formandskab. Jeg talte om vandeffektivitet – om det enorme potentiale, som findes, hvis politikerne stiller skærpede krav om, at vi i Europa skal bruge vandet effektivt. Hvorfor skal vi for eksempel acceptere at vi taber alt for meget vand – flere steder mere end halvdelen af vandet – i de europæiske distributionssystemer inden det når slutbrugerne? Det mener jeg ikke, at vi skal. Vi har løsningerne og det handler nu først og fremmest om at komme i gang. Det samme sagde jeg til EU’s miljøkommissær, da han var på besøg i Bjerringbro i slutningen af maj. Da verdens stats- og regeringsledere mødtes i Rio de Janeiro i juni, var grøn omstilling og bæredygtighed igen på dagsordenen. Grundfos pegede her på de mange løsninger, som eksisterer og er parate til at blive taget i brug. Vi pegede blandt andet på muligheden for at skaffe vand til verdens fattigste på en bæredygtig og anstændig måde. Der bliver lyttet til Grundfos. Vi har bevist gennem mange år, at der ikke er nogen modsætning mellem en bæredygtig og effektiv anvendelse af ressourcer og god økonomi. Tværtimod. Dette går hånd-i-hånd med de mest bæredygtighed teknologiløsninger. Vi skal udnytte, at der bliver lyttet til os. Vi skal være til stede der, hvor de politiske beslutninger bliver truffet. For selvom vi kan udvikle og demonstrere banebrydende og hidtil usete teknologiløsninger, kan vi ikke klare verdens ressourceudfordringer – den voksende globale middelklasse og de stigende krav til komfort og livskvalitet – uden politikernes hjælp. Det er et langt sejt træk at flytte politikerne og få dem til at påtage sig lederskabet i forhold til at fremme bæredygtighed – nationalt, regionalt og globalt. Ingen tvivl om det. Men det kan lade sig gøre. Dagsordenen flytter sig langsomt i vores retning, og vi skal gøre en utrættelig indsats for at skubbe på. Uden de gode eksempler flytter den politiske dagsorden sig ikke tilstrækkeligt hurtigt. Grundfos har noget at byde ind med i den politiske dialog. Vi skal gøre det systematisk og målrettet. Vi skal påtage os et ansvar. Ikke kun for at skabe vækst i Grundfos. Også for at give vores bidrag til at løse verdens udfordringer i det 21. århundrede. Carsten Bjerg Group President INDHOLD Handicap er ingen Hindring – tværtimod 42 Leadership: Nye krav til Grundfos-lederne 20 2 Gmagazine juni 12
Download PDF fil
Cookiepolitik
Welcome!