2 Water2Life månedsbidrag I 2012 udløber 3,5 millioner VisaDankort i Danmark. De skal alle fornys, og månedsbidragene til Water2Life kommer ikke automatisk med over på det nye VisaDankort. Heller ikke selvom du beder banken om det. Derfor kan dine donationer være stoppet i 2012, eller blive det. Vær derfor opmærksom på at oprette din månedsdonation på ny på Insite/ Water2Life, så du fortsat kan støtte et godt formål. Skriv endelig en hilsen og fortæl, hvorfor du støtter Water2Life, når du opretter donationen. Ved yderligere spørgsmål kontakt Vibeke Tuxen (VTU). Målet er at blive de bedste Af Niels Møller Jensen Nul arbejdsulykker i SCC Nord SCC Nord (RF-TR-KF) har haft seks måneder uden arbejdsulykker med fravær. Samtidig har alle afdelingerne fået deres kronesmiley tilbage. - Takket være en fælles indsats har vi nået det her flotte resultat. Lad os fortsætte det gode arbejde. Vi skal blive endnu bedre til at passe på hinanden, sagde Health and Safetycoordinator Jan Lomholt mandag morgen den 7. maj til medarbejdere fra SCC Nord. Alle var inviteret på rundstykker og kaffe i anledning af, at afdelingerne har haft et halvt år uden arbejdsulykker med fravær og samtidig fået deres kronesmiley tilbage. Det er et fantastisk resultat, særligt efter at SCC Nord fik frataget deres kronesmiley på grund af en fingerskade tilbage i november. Men der har stadig været arbejdsulykker, som kunne være gået grueligt galt. Blandt andet to truckpåkørsler. - At en arbejdsulykke ender med blå mærker og småknubs i stedet for knoglebrud, er mere held end forstand. Hvis I ser noget, som kan udgøre en risiko, så kontakt jeres arbejdsmiljørepræsentanter eller os, sagde Plant Manager Knud Bergholt. Allerede nu er der blevet gjort noget for at forhindre flere ulykker med truck. Indenfor på produktionsområdet er makshastigheden 8 km/t. Kører truckene mere, tænder førerlyset automatisk. På den måde kan alle se og gøre opmærksom på, at der bliver kørt for stærkt. - Vi tager et halvt år til med lige så stor fokus på at forhindre arbejdsulykker, som vi altid har haft. Ambitionen er nul ulykker, sagde Jan Lomholt, inden medarbejderne gik tilbage til arbejdet. Egentligt er det jo helt fantastisk. Sådan set udefra, men også når man kigger lidt på os selv set indefra. I det daglige ænser vi ikke altid de store forbedringer, initiativer, tiltag, ændringer – ja kært barn har mange navne, som er virkeligheden i en travl virksomhed i en omskiftelig verden. Hos os kalder vi det også Lean, og det dækker over rigtig mange ting. Sagt lidt forenklet, så skal vi gøre vores arbejde på den mest enkle og økonomisk mest fordelagtige måde. Det er her vi for alvor kan distancere os i forhold til konkurrenterne. Og det er vi blevet rigtige gode til. Faktisk så gode, at Dansk Industri forleden gav os Produktivitetsprisen for at være Danmarks bedste i skarp konkurrence med nogle af landets andre stærke virksomheder. En meget flot anerkendelse som denne gang mere end nogensinde tidligere skyldes en bred indsats fra alle i GBJ. Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi har et ambitiøst mål om at øge vores produktivitet årligt med xx procent, så for os er det en konstant udfordring at blive bedre. Og det gælder ikke kun, når vi taler om selve produktionen. Der er flere områder, hvor vi kan blive bedre. Forleden var jeg på Island for at lave en EFQMassessment på et gigantisk aluminiumssmelteri. Umiddelbart, skulle man tro, en farlig arbejdsplads. Men nej. Hele kulturen var gennemsyret af ”sikkerhed først”, og det havde resulteret i nul ulykker i seks år. Ganske imponerende og værd at tage ved lære af. Ikke mindst fordi det er et eksempel på et område, hvor vi måske nok er gode, men ikke kan måle os med de bedste. Træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. I de kommende måneder vil vi tage hånd om transfers af UP15 og CR til Serbien og Ungarn. Det er nødvendige udflytninger, der blandt andet betyder, at vi får skabt plads til nye produkter såsom Alpha2, hvor der arbejdes på højtryk på linjen for at få alt til at gå op i en højere enhed her, inden pumperne bliver frigivet til salg. Og selv om man kunne forledes til at tro, der er en sammenhæng mellem udflytning af linjer og Produktivitetspris, så sker det uafhængigt af, den netop tildelte pris. Vi har en lang tradition for at sende produktionslinjer til udlandet – prisen har vi fået for vores danske præstationer. Når alt det er sagt, så er jeg nødt til, at fortælle, at vi trods alt har også har udfordringer. Vi har været nødsaget til at udskyde DP5, som er det beslutningspunkt, hvor vi tager stilling til om et produkt kan frigives til produktion, på Redwolf i 3 uger. Problemerne skal nok blive løst, men det er ærgerligt, at planen ikke holder. Samtidig oplever vi i øjeblikket et let vigende salg som betyder, at vi ikke når vores salgstal. Jeg forventer, det retter sig i andet halvår, men det er en påmindelse om, at vi lever i en omskiftelig verden, hvor vi hele tiden bliver udfordret og må forbedre os. Lige om lidt går vi alle på sommerferie efter et rygende travlt første halvår. Jeg håber, at alle vil bruge pausen til at få slappet af og så ser jeg frem til, at rigtig mange vil deltage i årets store Familiedag i september som i år går til Djurs Sommerland Rigtig god sommer. Niels Møller Jensen Administrerende direktør Sidste SQF produceret i Nord 2 Den 20. april blev den sidste SQ-flexpumpe produceret i Nord 2. Montagen er blevet fløjet til Mexico, hvor den blev stillet op igen i slutningen af maj. Inden nedtagningen af montagen var der medarbejdere fra Mexico i Bjerringbro for at lære om produktionen af flexpumperne, og lige er der rejst danske medarbejdere til Mexico for at hjælpe med indkøringen. Salget af SQ-flexpumper er gået over forventning, og det er en stor udfordring i forbindelse med flytningen. Derfor er det aftalt, at der også skal danske medarbejdere til Mexico for at hjælpe med at producere ekstra volumen, mens MXP’erne selv bliver lært op. Stigningen i salget af SQ’erne betyder også, at interne og eksterne leverandører vil blive bedt om at øge volumen op til sommerferien. I Nord 2 vil der fortsat være en lille montage og pakning af udvalgte varianter af SQ/SQE primært til det europæiske marked. Desuden er resten af de danske medarbejdere blevet genplaceret, så de kan påtage sig nye udfordringer i Bjerringbro. uDGIver: GRUNDFOS r e DA k t I o n : Bodil Vendelev Bjarke Nystrup Sørensen Frank Bisgaard Winther Lars Lykke Jensen Jeppe Plauborg Larsen Mette Schmidt Rasmussen Ansv.: Kim Nøhr Skibsted B I l l e D r e DA k tø r : Dorte Maach l Ayo u t: Jeanette Byg Nordentoft t ry k : Scanprint a|s. Gengivelse af artikler og oplysninger tilladt med kildeangivelse.
Download PDF fil
Cookiepolitik
Welcome!