2 Rekordlavt antal arbejdsulykker Fra 2011 til 2012 faldt antallet af arbejdsulykker med 33 procent. Det skyldes ifølge arbejdsmiljørepræsentant Karina Guldager ikke mindst en stor indsats, hvor alle medarbejdere er involverede i at forebygge ulykker samt registrering af tilløbs- og nærvedhændelser. For 2013 ser prognoserne også fornuftige ud, eksempelvis blev der ikke registreret ulykker med fravær i hele april. Hjælp ambulancerne til at nå hurtigt frem Der har været flere eksempler på, at ambulancechauffører har haft svært ved at finde det rigtige sted på Grundfos, når de er blevet tilkaldt. Ofte er der blevet gået fejl af bygninger og indgangsbenævnelser, når tilkaldelsen er sket. Det har fået Vagten og Arbejdsmiljøafdelingen til at udarbejde følgende henstilling: - Alle ambulancer skal tilkaldes til en bygning først og herefter en indgang, eksempelvis Nord 2, indgang S10. - Når en ambulance er blevet tilkaldt, sendes en person ud til den nærmeste store vej, gerne iført en iøjnefaldende gul vest, for at tage imod ambulancen. 240.000 Så mange kvadratmeter har Grundfos under tag i Bjerringbro. Tages de øvrige bygningsarealer i Danmark med, er tallet omkring 260.000 m. klar til et bedre andet halvår Kære læser Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer og velkommen tilbage til det sidste halvår af 2013. Vi er overordnet set kommet fornuftigt gennem årets første seks måneder. Inden for de senere måneder har vi indhentet en del af det efterslæb, vi oplevede i starten af året. Igen er vi blevet udfordret af en lang række faktorer – både indefra og udefra. Verdensøkonomien hænger stadig i gearene, og vi vil også for andet halvår opleve den samme usikkerhed, som vi stort set har levet med siden finanskrisens start. Der er dog små tegn på, at vores vigtigste markeder er i bedring. Og det glæder vi os over. Samtidig er der grund til at glæde sig over de faktorer, som vi selv har en direkte indflydelse på. Vi har haft stor succes med at styre vores omkostninger endnu bedre. Vi er kommet godt i gang med Core og vil nu i den kommende tid gå endnu mere i dybden med de udfordringer, vi har som produktionsvirksomhed. Der bliver i øjeblikket brugt en del ekstra kræfter på at få endnu mere styr på komponenterne til Red Wolf. Vi møder stadig en del udfordringer, der skal løses før, produktionen er helt oppe at køre. Og så er der grund til at glæde sig til at komme i gang med EUP4 og med Lighthouse i SP. God læselyst. Niels Møller Jensen Administrerende direktør, GBJ Dråber slukker tørsten i Vietnam Medarbejderprogrammet Water2Life har rettet blikket mod Vietnam, hvor målet er at sikre den vietnamesiske befolkning adgang til rent drikkevand ved at samle ind til vandsystemer. Fremgangen mod et vandsystem bliver målt i dråber på donationssiden, www.water2life.net, og i alt skal der ti dråber til at nå et system. På nuværende tidspunkt har medarbejderne allerede samlet ind til mere end den første dråbe – der går 2.750 euro på en dråbe, og der er samlet 4.000 euro ind. Det betyder, at de første to dråber er sikkert i hus, når Grundfos’ bidrag lægges til. Du kan læse mere på Water2Lifes Insite eller på donationssiden, og følge med i – eller bidrage til – de dråber, der skal blive til et vandsystem til Vietnam. Huset på bakken demonstrerer bæredygtighed Et nyt hus har fået plads på bakken ved Teknologicentret. Her skal det være med til at vise, hvad man kan gøre med grønne teknologier. Det skal nemlig være et ekstra element i Grundfos Solar Living Lab, hvor man blandt andet tester soldrevne pumper, sensorer og styringsenheder til boliger. Huset er et såkaldt plusenergihus, hvilket vil sige, at det producerer mere energi, end det bruger. Det blev udviklet i et samarbejde mellem Grundfos, Rockwool med flere og studerende fra DTU i forbindelse med Solar Decathlon 2012, verdensmesterskaberne for plusenergihuse. Det har fået navnet Fold, fordi det lige som eksempelvis et A4-ark kan foldes på forskellige måder. Det betyder, at man kan ”vende” huset, så solindfaldet gennem glaspartierne og på solpanelerne på dets tag altid vil blive udnyttet bedst muligt. Hos Grundfos skal huset i første omgang være med til at gøre os klogere på klimastyring, forklarer Hakon Børsting, Manager i Control Technology. Medarbejder i fornemt selskab Poul Toft Frederiksen, der er Senior Science Advisor og til dagligt har sin gang på Øst 3, er blevet optaget som medlem hos Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der er en privat, uafhængig organisation, der blandt andet arbejder for at styrke samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Optagelsen sker på baggrund af de indstilledes stærke faglighed og flotte resultater. Blandt de andre nyudnævnte medlemmer er også vinderen af Grundfosprisen 2012, Hans-Jørgen Albrechtsen. udgiver: GRUNDFOS r e da k t i o n i Fa b r i k k e r n e : Daniel Engkjær Leth (Støberiet) Dorthe Boldrup (CR) Eva te Lintum (UP) Anders Blankenfeldt (Rustfri) Lars Dalsgård Kristensen (SP) r e da k t i o n : Jeppe Plauborg Larsen Bjarke Nystrup Sørensen Frank Bisgaard Winther Lars Lykke Jensen Peder Henriksen Dorte Maach Gitte Thordahl Jespersen Ansv.: Kim Nøhr Skibsted l ayo u t: Jeanette Byg Nordentoft t ry k : Scanprint a|s. Gengivelse af artikler og oplysninger tilladt med kildeangivelse.
Download PDF fil
Cookiepolitik
Welcome!