Oplysninger fra pumper hjælper Arla med at spare energi Det er ikke industrispionage, når en mand med en sort kuffert går ind på Arlas mejerier og trækker oplysninger ud af pumperne. Det er tværtimod bestilt arbejde og et led i mejerikoncernens plan for at reducere energiforbruget med tre procent årligt og sænke CO2-udledningen med 25 % inden 2020. Et af midlerne er Grundfos Pump Audit, og det er en god idé og en god forretning, synes Arla. Manden med kufferten har besøgt en række Arla-mejerier på det seneste. Han har fået det sigende navn, fordi den specialuddannede Grundfos-montør medbringer en kuffert med udstyr, der over en periode logger data om de eksisterende pumpers effekt, flow og tryk. Der er tale om et Grundfos Pump Audit, hvor alle data herefter bearbejdes af specialister hos Grundfos ved hjælp et analyse-software, som sammenligner den nuværende effektivitet med den potentielle effektivitet hos nye, energioptimerede pumper. Resultatet kan være, at en investering i nye pumper på godt 200.000 kr. er betalt tilbage på to år gennem energibesparelser på 37 procent. Herefter viser beregningerne i Grundfos Pump Audit, at valget af energioptimerede pumper i de efterfølgende 10 år giver en besparelse på 830.000 kr. Og det synes Arla er interessant. PUMP AUDIT ER NEMT • Det avancerede udstyr til effekt-, tryk- • Opstilling og nedtagning klares på et og flowmåling er sammenbygget i en par timer og kræver ingen arbejdsindkuffert, som forbindes til anlægget sats fra virksomhedens side. af en specialuddannet Grundfosmontør.
Download PDF fil
Cookiepolitik
Welcome!