POUL DUE JENSENS FOND VAND Sikkert drikkevand til flygtningelejre i Tanzania Flygtningelejren Nyarugusu i det vestlige Tanzania blev bygget i 1996 til at huse 50,000 flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo. Det totale indbyggertal er i dag 315.000, når man tæller de omkringliggende lejre Nduta og Mtendelithe med. Nu opgraderer den amerikanske NGO Water Mission vandforsyningen i området. Dette gør flygtningelejrene til de største i verden, der er baseret på solenergi. Ud over Nyarugusu har flygtningelejrene i det vestlige Tanzania: Nduta og Mtendelithe kunnet modtage den fortsatte tilstrømning af nye flygtninge. Det totale indbyggertal er ca. 315.000 med forventning om yderligere tilstrømning af flygtninge, særligt fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Det betyder, at lejrenes størrelse er meget dynamiske. Adgangen til forbedret vand og egnet sanitet for lejrens stadigt voksende antal beboere har krævet konstante anstrengelser og opmærksomhed. Mange af de eksisterende vandforsyninger er gamle, underdimensionerede og helt utilstrækkelige i forhold til de eksisterende behov i lejren. Formålet med det projekt, som Water Mission og Fonden har i området er at udskifte diesel-drevne vandforsyninger med en pumpeteknologi baseret på solenergi. De soldrevne vandanlæg kører næsten 100 % af tiden, og derved reduceres behovet for diesel, hvilket også vil reducere omkostningerne betydeligt, både med hensyn til omkostninger til diesel og til reparationer og reservedele. Ingen anden flygtningelejr i verden er baseret på solenergi i denne udstrækning. Derfor er projektet skelsættende og hæver sig langt over, hvad der før har været gjort i udviklingslandene. Projektet er lige nu i fase II med en mindre forsinkelse på grund af tekniske udfordringer (vedrørende design). Arbejdet med de lokale myndigheder har også taget længere tid end forventet. Projektets fem faser: Fase 1 Projektplan, vurdering af området osv. 2016-17 Fase 2 Design af masterplan 2017 Fase 3-4 To-trins implementering 2017-2018 Fase 5 Drift og videnskabelige undersøgelser - 2018 Projektstatistik De tre flygtningelejre Nyarugusu, Nduta, og Mtendeli er beliggende i Tanzania’s nordvestlige Kigoma provins langs grænsen til nabolandet Burundi. Anslået projektstatistik: • 5 millioner liter rent drikkevand om dagen • Automatiseret vand rensning for at skaffe sikkert drikkevand • Ekstra vandkilder som erstatning for problematiske kilder med overfladevand • Soldrevne løsninger for alle vandkilder i tre lejre • Satellit-baseret fjernbetjent overvågning af borehullers vandniveau, vandmængde og grund læggende vandkvalitet Vandprojektet i Nyarugusu og de tilstødende lejre er finansieret af Poul Due Jensens Fond og implementeret af vores partner: Den amerikanske NGO Water Mission i samarbejde med UNHCR og regeringen i Tanzania. 16
Download PDF fil
Cookiepolitik