Lederen skriver Det er efterhånden godt fire måneder siden, at Danske Kloakmestres fagmesse Kloakmessen 2014 blev afholdt. Det ændrer dog ikke på det faktum, at messen blev lidt af et tilløbsstykke med over 2500 personer besøgende. Som sponsor har Grundfos naturligvis en særlig interesse i, at messen stiller de bedste rammer til rådighed, så besøgende og udstillere har mulighed for at udbygge deres faglige netværk. Fra Grundfos’ side skal der derfor lyde en stor tak til Foreningen Danske Kloakmestre for at skabe dette velbesøgte forum, der endnu en gang gav os mulighed for at få en direkte fagdialog omkring de store fælles udfordringer, som vi i de kommende år står over for inden for miljø- og klimatilpasning. Kloakmessen var en oplagt mulighed for Grundfos til at lancere det seneste skud på stammen af rotationsstøbte PE-pumpebrønde – Grundfos ø1700 PE-brønd. Med en sumpdiameter på 1700 mm og en dybde på op til 6 meter er den store, rotationsstøbte pumpebrønd klar til at tage kampen op mod de stigende regnmængder. Inde i bladet kan du læse meget mere om brønden. Du kan også læse om vores nye CIM-modul ’CIM 060’, der kan kommunikere direkte med dine pumper. Det betyder, at du både kan overvåge dine AUTOADAPT-spildevandspumper og justere styringsenheden Dedicated Controls fra førersædet i din bil. Grundfos arbejder hele tiden på at skabe løsninger, der ved hjælp af energieffektivitet i sig selv har en positiv indflydelse på miljøet. Løsningerne udvikles også til at kunne klare sig i et klima, der alt andet lige ser ud til at ville ændre sig yderligere. Vores MULTILIFT er et godt eksempel på, hvordan en løsning tager hensyn til et ændret klimalandskab. Rigtig god læselyst. ø Børge Holst Hansen Salgschef Spildevandsløsninger til forhandlere og OEM-kunder
Download PDF fil
Cookiepolitik
Nyhedsbrevet EntreprenørNYT målrettet entreprenører og kloakmestre.