Smart fornyelse i Trykstøberiet S. 4 Kollegaer deler skrivebord S. 8 Uddannelse baner vej for drømmejob S. 12 FOR GRUNDFOS-MEDARBEJDERE I DANMARK LØBEREN NR. 35↓MARTS 2018 Rikke vil skaffe rent vand til alle Vand nok at drikke er ikke en selvfølge. Langtfra. Det er noget, Rikke Eriksen Gissel tager meget alvorligt, og som hun vil gøre noget ved. Derfor er hun aktiv i innovationssamarbejdet med Novozymes. Af Bjarke Nystrup Sørensen - Det er vigtigt for mig, at det, jeg laver, tjener et formål, og at jeg gør en forskel. Det er jo også derfor, jeg har valgt at arbejde i en bæredygtig virksomhed og til daglig beskæftiger mig med at rense vand på en fornuftig måde. Water Technology Engineer Rikke Eriksen Gissel i Water Solutions er både ivrig, utålmodig og ambitiøs, når det gælder om at løse verdens vandproblemer. Derfor var hun ikke et øjeblik i tvivl, da hendes chefer spurgte hende, om hun ville være med som Open Scientist i Hello Science, der er omdrejningspunktet i vores innovationssamarbejde med Novozymes. Forfølger fælles mål - Det er et spændende felt med dygtige og engagerede mennesker, der alle arbejder frem mod samme mål. Ingen af os, der deltager, er med for at promovere os selv og fremme vores egen karriere eller et bestemt produkt. Vi er der ene og alene for at bidrage til at nå det fælles mål: at skaffe rent vand til alle. Skal der være rent vand til alle, gælder det om at finde nye metoder til at forhindre, at dyrebare dråber går til spilde, og til at genbruge vand, fjerne skadelige stoffer og undgå bivirkninger ved at rense vand. Det er de udfordringer, Rikke Eriksen Gissel og de andre deltagere i Hello Sciencesamarbejdet skal finde svar på. Fortsættes på side 5.
Download PDF file
Cookie policy