POUL DUE JENSENS FOND VAND Vand kan være gratis, det er bæredygtighed ikke Hvordan finder man den rigtige pris på vand i udviklingslande? Water Missions og Fondens fælles workshop under Stockholm Water Week i august 2017 forsøgte at finde svaret. Travl morgen her: Lokale NL 353 er allerede fyldt op. Men der er ledige pladser i andre workshops. Denne SMS tikkede ind på vores telefoner netop denne morgen. Beskeden var en nyheds feed fra Water Week’s event managers, og det betød tydeligvis, at vores workshop ville blive rigtig godt besøgt. Lokalet var fyldt. Workshoppen var planlagt som et rollespil, hvor der blev brugt både nøglepersoner og tal fra projekter. Formålet var at vise udfordringer og fordele ved forhandlinger om prissætning af vand med lokale interessenter i et landdistrikt. Præsenteret på en alternativ måde. Roller: en CEO, en økonomidirektør, en ledende systemoperatør, en lokal regeringsrepræsentant, en WASH koordinator og en kommunal erhvervschef samt en repræsentant fra en lokal kirke. Gruppen af medvirkende spillede ”vandkomité”, hvor de skulle forhandle om budget for drift af et soldrevet anlæg under hensyntagen til 3 hovedpunkter: 1. Prisfastsættelse 2. Budgetlægning 3. Opsætning af økonomiske mål Andrew Armstrong, Water Mission, sagde til gruppen: Vi skal først vurdere de økonomiske muligheder: Hvor meget kan vi (vandkomitéen) tage for vand? Er det en komités opgave at spørge folk, hvor meget de vil betale for vand? Hvad vil den ideelle pris være? Erfaringen fra andre lokalsamfund har vist, at når en husholdning betaler mere end 5 % af deres månedlige indkomst for vand, er det svært at tilgodese andre grundlæggende behov. Vandkomitéen diskuterede dette emne foran et publikum for at give dem en ide om, hvordan prissætning af vand er et vigtigt problem at løse, når man er medlem af en vandkomité. Efter at have diskuteret hvordan man fastsætter den rette pris, talte “vandkomitéen” om, hvordan man lægger et realistisk budget for et soldrevet anlæg. De gennemgik også driftsomkostningerne og kapitalvedligeholdelsesudgifterne. Vandkomitéen skulle vurdere hvor mange penge, der skulle indsamles hver måned for at kunne betale omkostningerne til drift, vedligehold og udskiftning. De skulle vurdere, hvordan anlægget skulle styres i fremtiden, for at det kunne være bæredygtigt. Konklusion på eventet: Vandkomitéer står ofte over for mange komplicerede beslutninger og modsatrettede prioriteringer, når det drejer sig om prissætning af vand. Det er komitéens ansvar at balancere mellem økonomisk bæredygtighed og økonomiske muligheder, og de skal tilpasse sig sammenhængen inden for deres forsyningsområde, som hele tiden er under forandring. Det er et kompliceret ansvar. Rollespillet var en måde at illustrere, at uddannede vandkomitéer kan administrere deres vandsforsyning, og der ligger en værdi i at give dem kompetencerne til at gøre det. 13
Download PDF fil
Cookiepolitik