POUL DUE JENSENS FOND VAND mere attraktiv og har fået større søgning, og kvindernes indbyrdes stridigheder og volden i hjemmet er faldende. Det sidste tilskrives den bedre vandforsyning, og at kvinderne ikke er så længe væk hjemmefra. Projektudfordringer For Seniorer Uden Grænser har projektet også været tænkt som en læreproces i demokrati og fordelene ved fælles beslutninger i lokalsamfundet. Men gang på gang under møderne med vandkomiteen og lokalsamfundet har Seniorer Uden Grænser understreget, at beslutningerne vedrørende drift, vandpriser og aflønninger er deres egne. Det er en udfordring, der endu ikke helt er løst. Seniorer Uden Grænser har også oplevet en mangel på tillid, som gennemsyrer hele det ugandiske samfund. Fra top til bund. Man er vant til korruption, og at man kan ikke stole på sin nabo. Det har vi oplevet i forhold til vandkomiteen. Lokalsamfundet tror, at vandkomiteen løber med alle pengene og ikke, at midlerne står sikkert på en bankkonto, hvor flere skal skrive under, bl.a. Seniorer Uden Grænsers lokale repræsentant, før der kan hæves fra kontoen. Der synes også at være en vis mistillid til teknologien. Hvad er det, der sker inde i det maskineri? Det blev tydeligt, da nogle af vanddispenserne begyndte at gå i stå, mens folk tappede vand. De måtte tage kortet ud og sætte det i igen. De fleste er overbeviste om, at dispenseren stjæler nogle af deres vandkreditter. Det har ikke været let at overbevise dem om, at de får det vand, de har betalt for. Hverken mere eller mindre. I øvrigt har vi undersøgt årsagen til problemet. Det lader til, at batteriet ikke bliver tilstrækkeligt opladet. Da det især sker først og sidst på dagen, kan det skyldes, at solpanelerne ikke har den nødvendige kapacitet. Fastsættelsen af vandprisen har også været en udfordring. Man har kunnet hente vand gratis i de forurenede sumpe og har svært ved at acceptere, at der nu skal betales for vandet. At opsparingen skal bruges til fremtidig service og vedligehold synes at være en abstraktion i et landbrugssamfund. Da Noola Nakiipa blev ansat som vendor fik hun en mobiltelefon af Seniorer Uden Grænser. Hun havde aldrig ejet en. Hun fik den for, at hun kunne kontakte vores to administratorer, hver gang hun skulle have flere kreditter på sit sælgerkort. Det var også en forberedelse til et system, hvor alle betalinger kunne foregå som mobile pay. Denne lille gave havde en sjov konsekvens: Hun tog kontakt til Seniorer Uden Grænsers repræsentant og forhørte sig om Pouls familieforhold. Som hun udtalte: ” nu har jeg været gift i så mange år og min mand har aldrig givet mig en mobil. Så kommer der en mussongo (hvid) og han giver mig straks en mobil”. Der har dog været udfordringer med at få mobilbetalingen til at virke som forventet. Det betyder, at en systemadministrator fysisk skal ud til vendoren og overføre kreditter samt hjemtage kontanter, hvilket kan give anledning til tyveri. Ministeren klipper snoren Foto: Poul Krøijer Der har ikke været problemer med hærværk på det ene af de to systemer. Det har desværre været tilfældet i det andet område, hvor de har fået et lignende system. Her har en gruppe fra nabolaget, der lever af at sælge vand fra andre kilder, hugget vandledningen over et par gange. Denne sag blev overgivet til politiet. Nogle beboere var også så kreative, at de fandt ud af, hvordan de kunne få vandtårnet til at løbe over. Så kunne de stå nedenunder og samle vand op gratis i vandfade. Det har været en læreproces med flere uforudsete udfordringer. En gang imellem frustrerende. Men man skal ikke glemme, at sundhedstilstanden er blevet forbedret, at kvinderne har fået lettet deres arbejde, og volden er aftaget. Seniorer Uden Grænser har også fået sat gang i en demokratisk proces. Og så havde systemet i 2017 en afgørende betydning under den langvarige tørke, hvor sumpene tørrede ud. Der var vand til planter og dyr, og en alvorlig hungersnød blev undgået. 15
Download PDF fil
Cookiepolitik