POUL DUE JENSENS FOND VAND Sunde børn, sunde lokalsamfund I Togo har 48 % af befolkningen i landdistrikterne ikke adgang til sikkert drikkevand, og kun 13 % har adgang til bedre sanitet*. I 2017 iværksatte vi fase II i vores partnerskab med BØRNEfonden, hvor vi fortsætter arbejdet med at forbedre sundhed og velfærd for børn og deres familier i landdistrikterne i Togo, Vestafrika. Behov for infrastruktur til vand, sanitet og hygiejne Manglende adgang til sikkert vand og bedre sanitet udgør en alvorlig risiko for sundheden. Det har derfor været vigtigt for partnerskabet at integrere elementer inden for vand, sanitet og hygiejne for at sikre en bæredygtig implementering af infrastrukturen. I partnerskabets fase I blev der bygget infrastruktur til vand, sanitet og hygiejne, og fokus er nu på i tæt samarbejde med befolkningen at arbejde med bæredygtig vedligeholdelse og brug af denne infrastruktur. Det omfatter både sundhedsoplysning og uddannelse i de mere tekniske aspekter ved vedligeholdelse og reparation. Betaling for vand De etablerede vandanlæg i de to landsbyer Baya-Cope og Haïto ledes af medlemmer af lokalsamfundet, som er organiseret i lokale vandudvalg. Deres rolle består i at i opkræve gebyrer for vandet. Disse gebyrer indsættes dernæst på bankkonti og anvendes til at betale for vedligeholdelse og reparationer. Dette er i overensstemmelse med Togos nationale politik for vandplanlægning. Vandanlægget fungerer godt, og opsparingen vokser. I den tredje landsby Guèdèglèlè er vandsystemet det samme, men projektet har mødt en del udfordringer: Projektleder hos BØRNEfonden Togo, Abdoul Baki Labodja, forklarer: “I Baya-Cope og Haïto fører lederen af lokalsamfundet og landsbyens udviklingsudvalg regelmæssigt tilsyn med vandkomitéen. Men det er ikke tilfældet i Guèdèglèlè. Her mangler der tilsyn og opfølgning. BØRNEfonden må ganske enkelt sørge for, at tilsynet og vandkomitéen er både transparente og ledes hensigtsmæssigt. Vi ønsker at styrke landsbyens udviklingsudvalgs kompetencer og samtidige etablere stærke tilsynsmekanismer. Og der skal følges op på det hele regelmæssigt.” Generelt er vandudvalgets forvaltningssystem effektivt. Og alene det at have et ekstra øje på landsbyen Guèdèglèlè med henblik på at støtte dem i den daglige forvaltning af vandanlægget synes at have forbedret situationen. Det er klart, at disse processer somme tider tager længere I Togo har 48% af befolkningen ikke adgang til sikkert vand tid end forventet, og det er derfor, det er vigtigt med et fortsat engagement. Projektets fase II løber fra oktober 2017 til maj 2019. * https://washdata.org/data#!/tgo 17
Download PDF fil
Cookiepolitik