POUL DUE JENSENS FOND VAND Vi tror på langsigtede partnerskaber I Poul Due Jensens Fond har vi truffet en strategisk beslutning om at dyrke partnerskabet. Vi tror på, at vi bedst kan opnå vores strategiske mål gennem stærke, tillidsfulde relationer til vores partnere. Adgang til ny ekspertise Et af Fondens filantropiske mål er at sikre adgang til rent drikkevand til verdens fattigste i landsbysamfund og glemte flygtningelejre. Metoden til at opnå dette mål i praksis er at samarbejde med nøje udvalgte partnere. Partnerne er NGO’er og organisationer, som har dokumenteret erfaring med vandprojekter. Organisationer med et godt omdømme, stor erfaring og den organisatoriske rygrad til at stå i spidsen for forandring og udvikling i lokalsamfund og evnen til at finde løsninger i lokalområderne baseret på viden, tidligere læring, resultater og erfaringer. At række ud til lokalsamfund og flygtningelejre kræver en solid indsats. Vi tror på, at det er essentielt at blive i området indtil der er en sund og velfungerende institutionaliseret struktur på plads for at sikre finansiel bæredygtighed i hvert vandprojekt. Hvad betyder partnerskaber for vores daglige arbejde? En af de ting vi sætter allermest pris på i et partnerskab med en NGO er den daglige sparring og videndeling, som vi har med organisationen: ”Vores vandpartnere er meget dygtige, og ikke to af dem er ens. De har forskellige færdigheder og viden fra forskellige steder i verden. Men at have adgang til vores vandpartnere betyder også, at vi har adgang til en masse viden, hvilket er fordelagtigt for vores arbejde. Nogle af vores partnere har en masse teknisk viden om solenergisystemer og vandkvalitet, mens andre er stærkere inden for udvikling i lokalsamfund og prisfastsættelse af vand. Vi lærer en masse gennem dialogen med vores partnere. Og en af de vigtigste opgaver er at bygge bro mellem partnerne, så vi alle løbende kan lære af hinanden”, siger Nils Thorup, programchef for vand, Poul Due Jensens Fond. Partnerskaber bygger på tillid og åbenhed. Faktorer der værdsættes højt af både vores vandpartnere og af Fondens programchef. ”Det er essentielt for vores arbejde, at vi er ærlige om de problemer, der kan forekomme i vores projekter. Ellers mister vi tid. Ved at italesætte udfordringerne og problemerne regelmæssigt har vi mulighed for at løse dem hurtigere”, siger Nils Thorup. Partner Days event I 2018 introducerede vi et nyt tiltag: Partner Days. Begivenheden fandt sted i august op til Stockholm Water Week. Målet var at samle alle Fondens syv vandpartnere for at lade dem møde hinanden og dele erfaringer og at sikre, at alle partnere følte sig hørt og forstod Poul Due Jensens Fonds vandstrategi. De inviterede deltagere repræsenterede de ledelsesmæssige og tekniske niveauer i organisationerne. Vi spurgte Chief Executive Paul Smith Lomas, Practical Action i Storbritannien, hvad det betød at arbejde i partnerskab med Poul Due Jensens Fond og at deltage i Partner Days 2018: ”At samarbejde i et partnerskab betyder meget mere end de traditionelle relationer til NGO-donorer. Det har hjulpet til at skabe relationer med stærkere kommunikation, bedre forståelse og i sidste ende bedre resultater for de mennesker vi, og Fonden, arbejder med. Partnerdagene Syv vandpartnere med samme mål: Adgang til rent drikkevand • Water Aid • Water Mission • PlanBørnefonden • Sunlit Future • Norwegian Church Aid • Oxfam • Practical Action 10
Download PDF fil
Cookiepolitik