POUL DUE JENSENS FOND VAND Vidste du det? Nyarugusus beboere svarer til det totale antal af flygtninge, der ankom til EU i hele 2015. ikke forsøge at tilbyde sine børn den bedst mulige fremtid? ”I Burundi er livet en kamp for overlevelse: Du står op hver morgen og skal finde ud af, hvordan du klarer dig igennem dagen. I lejren har du langt mere end du ville have derhjemme. Personligt kan jeg ikke forestille mig at leve her, men sammenlignet med alternativet er lejren den bedste mulighed.” og millioner af dollars, der bogstavelig talt kører igennem din landsby for at komme ind til lejren, og intet lander hos dig.” Nyarugusu 2.0 Ifølge Will Furlong er det logiske næste skridt at række ud til lokalsamfundene, når fordelingen af ressourcer mellem lejren og de lokale er så åbenlyst urimelig: lejren på åbent land. Det er et stort åbent stykke land, men der var ingen infrastruktur, hvor de satte teltene op, så der var et pludseligt behov for at etablere vandforsyning, veje, telte, skoler, sanitære faciliteter og klinikker i det, der blev den burundiske underafdeling af Nyarugusu lejren” forklarer Will Furlong. Når en situation erklæres som en krise af FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR, begynder der at komme støtte fra donorer. Derefter engagerer UNHCR hjælpeorganisationer som Oxfam eller Læger uden grænser til at styre faciliteterne i lejren. Når krisen erklæres slut, sker der et fald i mængden af international støtte, men flygtningene forsvinder ikke nødvendigvis. Sikkert at tage hjem? Burundi og Tanzania har begge erklæret krisen i Burundi slut, og de opfordrer derfor flygtninge fra Burundi til at rejse hjem. Fra 2017 til 2018 er omkring 30.000 flygtninge frivilligt vendt hjem, men der er stadig omkring 200.000 burundiske flygtninge i flygtningelejre i Tanzania. ”Måske er det sikkert lige nu, men den politiske og etniske vold er set før. Når den bryder ud, kommer der soldater og bryder ind i dit hjem og angriber dig med macheter,” siger Will Furlong.” Tænk også på lokalsamfund uden for lejren Livet der venter de hjemvendte burundiske flygtninge er muligvis ikke meget anderledes end det liv, der leves i de lokale samfund lige uden for flygtningelejren i Vesttanzania. Will Furlong minder os om at flygtningelejrene dækker et enormt landområde. Rundt om dem ligger en række mindre lokalsamfund som Zeze og Kasanda med befolkninger på omkring 5.000 hver. Lokalsamfundene har ikke adgang til de samme forsyninger som flygtningelejren. De lokale må knokle for føden, mens flygtningene får den gratis: ”Forestil dig at du er en tanzanier, der lever i et landsbysamfund langs hovedvejen, to kilometer fra Nyarugusu. Hver dag ser du køretøjer fra hjælpeorganisationer, tre eller flere Water Mission-biler, lastbiler fulde af mad Will Furlong og den lokale District Commissioner indvier Kasandas vandsystem i april 2018. Foto: Water Mission ”I november 2017 sagde Tanzanias regering ’Det kan ikke være rigtigt.’ De sagde ikke ’Vi vil tage en del af hjælpen’, de sagde ’Det kan ikke være rigtigt. Man bliver nødt til at tænke på folk uden for lejren’. Det startede for omkring et år siden, og den generelle respons var, ’De har en pointe’.” Water Mission delte i 2017 den tanzaniske regerings bekymringer med Fonden, der hurtigt svarede med en donation på USD 940.000 til at levere soldrevet rent drikkevand til så mange landsbysamfund som muligt og et løfte om at indgå i et langsigtet strategisk samarbejde om at række ud til alle landsbysamfund i Vesttanzania med behov for adgang til rent drikkevand. Will Furlong forstår modvilligheden mod at forlade den forholdsvist sikre lejr. To tredjedele af beboerne er kvinder og børn, og hvilken mor ville 13
Del
Print
Download PDF fil
Cookiepolitik
