POUL DUE JENSENS FOND AKTIVT EJERSKAB Poul Due Jensens Innovationspris 2018: alle finalister i selskab med Niels Due Jensen. Foto: Lars Holm Poul Due Jensens Innovationspris Innovationsprisen gives til en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere i Grundfos, der i årets løb har gjort en særligt kreativ og innovativ indsats på et af de følgende områder: teknisk innovation, forretningsudvikling, procesudvikling eller bæredygtighed. Førstepladsen Juryen tildelte førstepladsen til Thomas Schiøttz Christensen og Ejgil Koustrup for deres projekt “Technology innovation AP Flex”. Rent drikkevand i udviklingslande har været i fokus i årevis. Men hvad med spildevand? For at kunne sikre sunde levevilkår er det nødvendigt at sikre hygiejnisk håndtering af spildevand. AP Flex er en unik soldrevet højhastighedsspildevandspumpe, som er udviklet med meget få ressourcer ved at genanvende og kombinere løsninger fra eksisterende Grundfos-produkter. Andenpladsen Andenpladsen gik til Rasmus Kjær Ursem, John B. Jacobsen, Allan Agerholm og Dorte Kjeldbjerg Lund for deres projekt “Grundfos GO remote app” og kodestreng til dataanalyse. Muligvis er det endnu ikke helt fastlagt, hvad det vil sige at være en ”datadrevet pumpevirksomhed”, men en ting er sikkert: Det indebærer målrettet dataindsamling og evnen til at matche data og brugeradfærd. I og med at kun en brøkdel af de pumper, der sælges i dag, er forbundne til internettet, har vi brug for en metode til at få data fra pumpen og op i skyen. App’en løser problemet ved at fungere som link mellem pumpen og Grundfos, efter pumpen har forladt butikken. Tredjepladsen Tredjepladsen gik til Daniel René Pedersen og Bjarne Søndergaard for deres projekt “Motor control with integrated solar algorithm”. For at maksimere fordelene ved fotovoltaiske solceller, skal modtageren konstant justere sine parametre efter solens styrke. Hvis en sky eksempelvis reducerer solskinnet, bør det elektriske kredsløb straks justere pumpen for at maksimere energiudvindingen fra solens stråler. Denne smarte softwareløsning kræver intet ekstra hardware og bruger den eksisterende hardware på en smartere måde. Herved maksimeres bæredygtigheden i og med at energirigtige løsninger gøres mere tilgængelige. 63
Download PDF fil
Cookiepolitik