RUN er en ny start – Jeg tror, alle i RUN har haft et socialt behov, som ikke var opfyldt. Her fandt jeg ud af at teste mig selv socialt, selvom jeg var bange. For jeg havde ikke mange venner i skolen og brugte det meste af min tid foran computeren. Jeg har altid følt, at jeg fik den kolde skulder i skolen og ikke passede ind og blev accepteret. Hverken af andre elever eller af lærere. Før startede jeg generelt ikke samtaler, og i starten af RUN sad jeg også med telefonen hele tiden, fordi det føltes sikrest. De andre siger, at jeg har rykket mig meget, så det vælger jeg at tro på. Tobias, RUN-deltager RUN er tryghed – Jeg vil udtrykke det sådan her: De prøver at føre os op ad trappen og nogle gange forsøger de at få os til at tage to trin ad gangen for at teste, hvor meget vi kan, og hvor langt vi er kommet. Men de holder os stadig i hånden, mens de gør det. Tobias, RUN-deltager RUN er noget at stå op til – Jeg forsøger at holde fast i, at der nu er noget at stå op til. Der er kommet struktur på hverdagen igen. Og jeg ved allerede nu, hvad jeg vil. Jeg vil generelt beskrive projektet, som et sted hvor man kan finde ud af, hvad vil, hvis man sidder fast eller har problemer. Min udfordring var en svær depression, og jeg sov næsten hele dagen. Nu sover jeg ikke hele dagen, og jeg tager ikke antidepressiver længere. Det betyder meget at komme ud til et sted, jeg godt kan lide at være. Anders, RUN-deltager RUN er et midterpunkt – Jeg ser RUN som et midterpunkt i vores liv. Det er et midterpunkt mellem at sidde fast, som vi gjorde før, og det at komme i arbejde og i uddannelse. Jeg tror, at vi alle har manglet en grund til at stå op. Det bedste har været at opleve, at nogen gider en. Det er måske det vigtigste. Jeg har fået en hverdag. Hvor jeg før sov til tre om eftermiddagen, har jeg nu fået rammer og et fællesskab. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig skulle ske. Jeg tænkte, at der ville gå fem år, før jeg ville kunne arbejde, men nu er jeg motiveret for det. Rebekka, RUN-deltager POUL DUE JENSENS FOND INKLUSION RUN er tilgivende – Jeg har rykket mig meget, meget, meget. Før RUN har jeg siddet derhjemme i to år. Jeg havde afsluttet 9., jeg gik ned i 10. klasse med konstant træthed og underskud. Jeg var til lægen, jeg ved ikke hvor mange gange. Og jeg fik 3-4 tilbud om alt muligt skolerelateret, men intet af det føltes så tilgivende som i RUN. Det var den bløde tilgang og følelsen af, at det er ok være sig selv, der gjorde, at jeg turde. I starten var jeg bange for at sige noget, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var ok at være mig selv herude. Alle her har det til fælles, at de har haft et socialt behov og har manglet et sted at komme ud. I starten føltes det for løst for mig, fordi jeg ikke vidste, hvad der forventedes af mig, men så fandt jeg ud af, at jeg bare skulle være mig selv. Lauritz, RUN-deltager Mere om Projekt RUN >> pdjf.dk/programmer/run 13
Download PDF fil
Cookiepolitik