POUL DUE JENSENS FOND FORSKNING Vandkredsløbets helte I 2017 donerede Fonden over 40 mio. DKK til etableringen af et nyt center for vandteknologi ved Aarhus Universitet (WATEC). Siden da har WATEC fokuseret på at udvide sit tværfaglige team og få nøglepersoner ombord for at opbygge et internationalt kraftcenter inden for vandforskning, anført af professor Niels Peter Revsbech, der i 2013 modtog Grundfosprisen. Et af WATEC’s hovedformål er at bidrage med teknologiske løsninger, der kan fremme FN’s verdensmål og gøre en mærkbar forskel i den virkelige verden. Optiske sensorer og bio-sensorer Sensor-laboratoriet ved Institut for Bioscience udvikler sensorer til forskellige formål, herunder at monitorere og analysere vandmiljøer i hele vandkredsløbet. Dette arbejde er særdeles relevant – også i kampen mod klimaforandringer: – Kommerciel anvendelse af vores nitrogenoxid-sensorer i spildevandsbehandling er for eksempel meget vigtigt. Nitrogenoxid er en ekstremt potent drivhusgas, næsten lige så aggressiv som freon og andre fluorerede forbindelser, forklarer Niels Peter Revsbech. En nyudviklet kuldioxid-sensor har også vist potentiale for udvikling til brug i mange forskellige processer, hvor der udvikles CO2 – og ikke bare i vandmiljøer. Gruppen arbejder på en sulfat-sensor, eftersom bakterier i kloakker nedbryder sulfat til sulfit. Sulfit - med den karakteristiske lugt af rådne æg - er giftigt og den helt store synder i korrosion af kloakker. 1 40
Download PDF fil
Cookiepolitik