POUL DUE JENSENS FOND AKTIVT EJERSKAB Det unikke møde Et af hovedformålene med Grundfospris-uddelingen er at give studerende fra naturvidenskabelige og tekniske fag på en række af landets universiteter en unik mulighed for at møde de spændende medarbejdere, som arbejder med de teknologier og problemstillinger, som de selv interesserer sig for. Prisuddelingen komplimenterer Grundfos’ andre vigtige employer branding-aktiviteter, for employer branding foregår hele året og på mange forskellige måder. Employer Branding Employer branding drejer sig om, hvordan virksomheden skaber sig en unik position som attraktiv arbejdsplads. Hvis den rette position opnås, tiltrækker og fastholder man de rigtige medarbejdere. De rigtige medarbejdere kan løfte forretningsstrategien. Styrken ved Grundfosprisen er ifølge Louise Holland Heide de særligt tilrettelagte rundture, hvor de studerende får mulighed for at møde specialisterne og spejle sig i unge rollemodeller. – Det er cheferne der viser rundt, og de involverer deres unge, dygtige medarbejdere. De studerende får en virkelig dybdegående indsigt, og de får talt med nogle mennesker de kan spejle sig i. De dialoger er super vigtige. En af de studerende fortalte mig bagefter, at en medarbejder havde fortalt meget begejstret om Grundfos Graduate-programmet, og dét ville hun bare gerne, forklarer Louise Holland Heide. Grundfosprisen viser Fondens og Grundfos’ forskningsindsats frem, og sætter fokus på bæredygtighed og den forskel Grundfos gør i verden. Men employer branding-indsatsen foregår over lang tid. – Det handler om mange touch points. Vi rammer dem både på sociale medier, i undervisningen, på messer og med andre relevante tilbud, eksempelvis projekter, praktikker og karrieremuligheder. Og så selvfølgelig med Grundfosprisen, smiler Louise Holland Heide. At få Grundfos til at fremstå som en attraktiv karrieremulighed i et hav af tilbud kræver en konstant indsats, året rundt. For Employer Branding specialist Louise Holland Heide fungerer Grundfosprisen som en brik i et større spil, hvor virksomheder kæmper om studerendes opmærksomhed. Vigtig, men en del af en større indsats: – Studerende i dag er ekstremt fokuserede, og man skal tilbyde noget unikt som de ikke kan få andre steder, for at de vil tage en dag ud af deres travle program, forklarer hun. Hun genkender fra sit eget arbejde, hvor svært det er at skille sig ud i mængden. De studerende er meget fokuserede på deres studier og yderst selektive når de skal vurdere, om de vil bruge en dag på at rejse til Bjerringbro. – Rammer du projektmåneden på ingeniør- og teknologiuddannelserne, er det næsten fuldstændig umuligt at få de studerende i tale. Vi skal være ekstremt fokuserede i vores invitationer, så vi også rammer deres faglighed med indholdet i eftermiddagsprogrammet, siger hun. Læs mere Brandingekspert Birgitte Seldorf på Kommunikationsforum >> kommunikationsforum.dk/artikler/ employer-branding-diy Grundfosprisen Hvert år uddeles Grundfosprisen til en lovende ung forsker. Du kan møde årets vinder på side 38. >> pdjf.dk/grundfosprisen 68
Download PDF fil
Cookiepolitik