POUL DUE JENSENS FOND VAND Tech transfer via NGO Forskere fra HydroGeofysik-gruppen ved Aarhus Universitet har gennem to uger i efteråret 2020 trænet medarbejdere fra NGO'en Water Mission i at indsamle og efterbehandle data om undergrunden ved hjælp af tTEM-teknologi (se side 14-15). I 2020 blev mange af Fondens vandprojekter påvirket af nedlukninger og rejserestriktioner overalt i verden. Men midt under pandemiens rasen kunne vi alligevel sætte flueben ved en vigtig milepæl i Fondens seneste store flagskibsprojekt, SunWASH. Fem Water Mission-ansatte fra Kenya, Tyskand og USA tilbragte 2 intensive uger i Danmark for at lære tTEM-udstyret bedre at kende. Water Projekt SunWASH I samarbejde med PlanBørnefonden og den amerikanske NGO Water Mission vil vi sikre stabil vandforsyning, etablering af sanitet og hygiejnetræning til over 118.500 mennesker i flere flygtningelejre og omkringliggende værtssamfund i Gambellaregionen i Etiopien. Læs mere: pdjf.dk/programmer/vand-og-sanitet-igambella-sunwash Mission får brug for denne viden, når de skal stå for det tekniske arbejde med at finde vand til flygtningelejre og lokalsamfund i Gambella-regionen i det vestlige Etiopien. Brugervenlig Deltagerne fra Water Mission er begejstrede over den nye teknologi: - Jeg tror vi kommer til at få stor gavn af tTEM. Et par timer i marken, derefter et par timers databehandling, og så har du et godt billede af undergrunden. Vi ved hvordan systemet skal sættes op, hvordan kabler og bokse skal forbindes, og hvordan man tjekker at alt er kalibreret rigtigt, forklarer senioringeniør Riaman Elias Pchumba, Water Mission Kenya. Forskerne bag projektet har brugt det sidste år på at tilpasse systemet til brug i felten af ikke-geologer. Eksempelvis er dimensionerne i transmitteren lavet om så systemet er lettere at skille ad, fragte et nyt sted hen og sætte op. - Vi lærer faktisk også en del fra de her dage i felten. Vi har fx lagt mærke til hvis der er noget der er uklart, og vi vil lave et par små ændringer for at gøre det endnu lettere at samle og skille ad, fx at sætte en label på boksen med IP-adressen, siger forskningsassistent Frederik Christensen, en af trænerne i felten. Nye kompetencer Riamans tyske kollega André Mergenthaler har desuden bemærket en potentiel gavnlig bivirkning af projektet: Water Mission kan føje ny viden og kompetencer til organisationen. - Normalvis ville vi outsource både hydrologiske undersøgelser og boring til en underleverandør, men med denne teknologi får vi chancen for at udvide vores egne kompetencer inden for hydrologiske undersøgelser. Jeg kan forstå at vi får lov at beholde udstyret efter projektet i Etiopien, så jeg håber vi i fremtiden også kan assistere andre organisationer med vores viden, siger projektleder André Mergenthaler. I starten af 2021 bliver udstyret fragtet til Etiopien, hvor det er håbet at det kan tages i brug i løbet af det foråret. 16
Download PDF fil
Cookiepolitik