POUL DUE JENSENS FOND FORSKNING Mission statement Hvad? Hvordan? Hvem? Hvorfor? 24 Fonden støtter udvikling af forskningsmiljøer i international klasse inden for nytte-inspireret teknisk og naturvidenskabelig grundforskning, især inden for vand og andre felter af generel interesse for Grundfos og lignende virksomheder. Vi finansierer endvidere aktiviteter og initiativer hos udvalgte partnere, der giver børn og unge – og deres lærere – større muligheder for at møde naturens og teknikkens undere. Langsigtet forskning kræver langsigtet indsats. Fonden investerer i forskningsprojekter og -laboratorier i international klasse, stipendier til juniorforskere, professorater, stipendier til gæsteforskere m.m. Indsatsen for børn og unge slutter aldrig. Fonden bidrager til initiativer og projekter der kan stimulere interessen og nysgerrigheden hos børn og unge i skoler og på ungdomsuddannelser. Vi definerer fælles mål med vores partnere og samarbejder tæt indtil målene er nået. Ofte justerer vi de fælles mål efterhånden som vi bliver klogere. Fondens støtte kommer især tekniske og naturvidenskabelige fag på danske universiteter til gode, herunder mange studerende og ansatte samt de virksomheder der aftager de dygtige kandidater. Derudover håber Fonden at støtte børn og unge og lærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser ved at stimulere nysgerrighed og interesse for naturvidenskab og teknik. Vi tror på at de ideer, som skal lede os til en bæredygtig fremtid, i vid udstrækning allerede findes på universiteterne. Vi kan hjælpe til at forløse ideerne til gavn for verden og for samfundet. På samme måde tror vi på, at nysgerrighed og interesse for teknik og naturvidenskab ligger naturligt i alle børn, og kendskabet hertil er en essentiel del af almen dannelse.
Download PDF fil
Cookiepolitik