POUL DUE JENSENS FOND FORSKNING Siden december 2019 har forskerhold fra tre danske universiteter kortlagt Ormstrup sø, en af Danmarks mest fosforbelastede søer. Forskerne har igangsat en række aktiviteter som skal bringe søen tilbage til en sund og balanceret tilstand. Samtidig indsamler de data og følger udviklingen nøje. Håbet er, at resultaterne fra dette projekt kan udbredes til andre søer og på sigt bidrage til at finde en skånsom måde at udvinde næringsstoffer fra slammet på søens bund. Ormstrup Sø er en af Danmarks mest fosforbelastede søer. Foto: Peter Borgen, Aarhus Universitet Ormstrup Sø er ’grøn’. Der er alt for meget fosfor i søen og bundslammet (sedimentet). Søens grønne farve stammer fra planktonalger, som får næring af fosfor og ’stjæler’ ilten fra vandet når de nedbrydes. Dafnier og anden dyreplankton spiser hvad de kan, men det meste dyreplankton bliver spist af søens mange skaller, fordi rovfisk som gedder og aborrer har svært ved at jage i det uklare vand. Ormstrup Sø er ikke den eneste grønne sø i Danmark, men den spiller for tiden hovedrollen i et omfattende forskningsprojekt, som skal sikre mere bæredygtig søforvaltning i fremtiden. Populært sagt skal projektet finde metoder til at fjerne fosfor fra søen, hvor det gør skade, og bringe det derhen, hvor det gør gavn. Undervejs leverer projektet også en masse værdifuld viden til de involverede parter og bidrager til bedre søforvaltning i fremtiden. Vigtige rovfisk I en sund sø er vandet klart, der vokser vandplanter som er med til at ilte vandet og binde fosfor i sedimentet, så rovfiskene trives. For at gøre vandet klarere og forbedre livsbetingelserne for rovfiskene er der i efteråret 2020 blevet fjernet flere tons skaller fra Ormstrup Sø, samtidig med at forskerne har studeret fiskebestanden på nært hold. - Vi skal fjerne 80-90 % af fredfiskene i søen. Det gør vi for at give især aborrerne bedre betingelser. En stærk rovfiskebestand kan holde fredfiskene nede, og de er en central biologisk komponent i en klarvandet sø. Derefter vil vi gerne følge udviklingen og være med til at forbedre metoderne for sørestaurering, forklarer lektor Christian Skov, der leder DTU Aquas indsats i projektet. Forskerne har opmærket og målt fiskebestanden gennem det første år: - Vi ser på hvad de spiser, hvornår de gyder og hvordan konkurrencen er mellem arterne. Så kigger vi på hvor fiskene er og på deres adfærd, så vi kan følge fiskene rundt omkring i søen. Vi har mærket en masse fisk og sat bøjer ud i søen som kan opfange lydsignalet fra mærkerne for at finde ud af hvor fiskene er. Med den detaljerede overvågning håber forskerne at blive meget klogere på fiskenes adfærd, så vi får en bedre model af de økologiske sammenhænge i søen, og opfiskningerne kan foretages mere effektivt. Søbøvser af klimagas Både det uklare vand og sedimentet spiller en stor rolle for søens biologi. Vandplanter skal helst kunne vokse i sedimentet, men det kan blive så dårligt at der slet ikke kan vokse noget. Martin Søndergaard og Thomas Davidson er seniorforskere ved Aarhus Universitet (Biologi) og har det seneste år undersøgt søens klimapåvirkning. - Søen veksler ofte mellem to forskellige tilstande: en lagdelt og en opblandet. Når søen er lagdelt, kan vi aflæse tydelige temperaturforskelle på forskellige dybder. Ind i mellem sker der så en pludselig opblanding, og temperaturen bliver den samme over det hele, forklarer de. Når søen blandes rundt, iltes alt vandet. Men når søen lagdeles, opbruges al ilten ved søens bund i løbet af ganske få dage. I det iltfattige miljø ligger døde plantedele i sedimentet og gærer. Fakta om fosfor Fosfor er et uerstatteligt næringsstof, som udvindes i fosfatminer og anvendes som gødning i den globale fødevareproduktion. Minerne forventes at være udtømt i løbet af de kommende århundreder. Fosfat transporteres gennem landskabet og ender til sidst i vores spildevand og i vores vandmiljø. Med den rette teknologi ved hånden kunne man skabe en forretning ved at udvinde og sælge fosforen. 27
Del
Print
Download PDF fil
Cookiepolitik
