POUL DUE JENSENS FOND FORSKNING - Gæringen i sedimentet udløser nogle gevaldige søbøvser, af bl.a. metan og lattergas, som er meget potente drivhusgasser. Ved hjælp af data fra en enkelt opblanding i juni måned i år har vi regnet os frem til en klimapåvirkning fra søen der svarer til at køre 35.000 kilometer i bil! Hvad slammet gemmer Lektor Kasper Reitzel fra Syddansk Universitet (Biologi) arbejder med kortlægning og analyser af sedimentet. - Der ligger bunker af fosfor i Ormstrup Sø. Vi tror der er omkring 6 tons alene i de øverste 20 centimeter af sedimentet, som vi gerne vil prøve at udvinde, siger han. Forskerne fra SDU har taget en række prøver, som er blevet analyseret i laboratoriet. De har også lavet en sonarundersøgelse som har skabt præcise kort over søens dybde og bundens karakteristika. Det øverste lag sediment er ret ensartet, men dybere nede er bunden i den østlige ende hård, og i den vestlige ende fortsætter det med at være blødt langt ned. Det vil sige at søens vestlige ende har meget mere blødt sediment (døde planktonalger mv.) end den anden ende. Forskere fra Aarhus Universitet i færd med at opsætte en bøje som måler ilt og temperatur i flere dybder. Foto: Martin Søndergaard - Det er nogle meget interessante kort, fordi de kan hjælpe os med at udpege de områder i søen, hvor man kunne sætte fokuseret ind i stedet for fx at grave alt top-sediment op i hele søen, forklarer Kasper Reitzel. Man kan desuden se ud af sedimentprøverne hvor der er størst ophobning af fosfor, og det kan give et fingerpeg om hvor man skal lave et indgreb for at få så meget fosfor op som muligt. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger planterester i sedimentets lag og kan dermed kortlægge søens tilstand over 2000 år tilbage i tiden. Undersøgelserne har vist at søen var meget klarere og at der var planter til stede i søen, som man i dag kun finder i ganske få danske søer med lav kalkholdighed og få næringsstoffer. Skånsom oprensning Opgravning af sediment eller tilsætning af aluminium for at binde fosfor er ofte brugt, men begge er meget brutale indgreb, som ikke nødvendigvis er holdbare. Forskerne vil gerne finde en metode, som på en skånsom måde kan trække fosforen ud af søen, hvor den gør skade, og bringe den hen hvor den gør nytte. De ser på om fosforen i slammet kan udnyttes direkte som gødning, eller 28 Klimapåvirkningen fra én enkelt opblanding i juni 2020 svarede til at køre 35.000 kilometer i bil!
Download PDF fil
Cookiepolitik