POUL DUE JENSENS FOND FORSKNING “Vi trækker i dette forsknings- projekt ud i overhalingsbanen og lægger os foran de mest avancerede industrielle 3D-printer producenter med et mål om at slippe 3Dprinteren fri David Bue Pedersen Seniorforsker, DTU Mekanik Lillebitte 3D-printet kanin, fremstillet af plast i projektet med den printer, som nu ligger på nettet til fri konstruktion. Foto: David Bue Pedersen, DTU Mekanik Additiv fremstilling er i dag en meget lukket proces, hvor en produktionsvirksomhed er bundet til at købe råmaterialet hos printerproducenten og kun har ringe kontrol over den detaljerede fremstillingsproces. Derfor finansierer Fonden et projekt, der skal skabe en åben arkitektur omkring additiv fremstilling. Skåret ud i pap betyder det, at produktionsvirksomheder selv kan konstruere deres additive fremstillingsmaskiner til en brøkdel af markedsprisen, bruge det råmateriale de ønsker, samt integrere processen som det passer dem i produktionen. Al software og hardware udviklet i projektet vil blive gjort frit tilgængeligt, og den første printer ligger allerede klar til konstruktion på nettet. Anskaffelsesprisen for komponenterne er ca. en femtedel af en kommerciel printer af tilsvarende kvalitet. Projektet sætter nye standarder for præcision og overfladeegenskaber for additiv fremstilling i plast, og plastkaninen på billedet er et flot eksempel herpå. Der er tilsvarende aktiviteter i gang inden for additiv fremstilling af metalemner. Additiv f remstilling Additiv fremstilling, populært kaldet 3D-print er en betegnelse for processer, hvor den ønskede genstand fremstilles ved at tilføje materiale. Ved klassiske metoder som drejning og fræsning fjernes materiale. Kombineret med IT giver additiv fremstilling enestående nye muligheder for hurtig produktion af meget komplekse emner. Læs mere: pdjf.dk/programmer/open-additive-manufacturing Download konstruktionsmanual og software til 3D-printer: github.com/andrea-luongo/3DOpenSource 37
Download PDF fil
Cookiepolitik