POUL DUE JENSENS FOND INKLUSION Støtte til Grundfos’ lokale engagement over hele verden Fonden uddelte i 2020 42 Poul Due Jensen Community Engagement Grants til lokale formål over hele verden til en samlet værdi af 14,9 millioner kroner. Du kan se en oversigt over alle årets uddelinger på side 74-77. Hjælp efter skovbrande i Californien Hånd i hånd med Grundfos America støtter Fonden nødhjælpsarbejde som følge af de voldsomme skovbrande i det centrale Californien. Grundfos Nordamerika og Poul Due Jensens Fond har givet en fælles donation til amerikansk Røde Kors som reaktion på de nye skovbrande, der fortsat har en ødelæggende indvirkning på samfundet i det centrale Californien. Poul Due Jensens Community Engagement Grant Grundfos har altid involveret sig i samfundet og taget et socialt ansvar for særligt udsatte. Poul Due Jensens Community Engagement Grant skal støtte Grundfos-selskabernes engagement og samarbejde med lokale NGO’er, institutioner, myndigheder om aktiviteter og initiativer til gavn for lokalsamfundet hvor som helst i verden Grundfos opererer. Læs mere: pdjf.dk/programmer/community-engagement-grant 44 Karantænestøtte til fattige familier Grundfos Brasilien har sikret Associação Franciscana de Solidariedade (SEFRAS) et tilskud til at sponsorere 100.000 måltider og 3.300 karantænesæt til sårbare familier, som har mistet muligheden for at arbejde eller på anden måde er ramt økonomisk. Kolleger fra Grundfos Brasilien bidrog også med deres tid, hvor sundhedsrestriktionerne tillod dem at gøre det.
Download PDF fil
Cookiepolitik