POUL DUE JENSENS FOND INKLUSION Støtte til fødevarebanker i Storbritannien Grundfos i Storbritannien ansøgte om et tilskud til Trussell Trust som respons på COVID-19 pandemien. Donationen sikrer mad og støtte til udsatte mennesker via et netværk på 1200 fødevarebanker over hele Storbritannien. Værnemidler til sundhedspersonale i Ungarn Grundfos i Ungarn søgte om støtte til Patient Care Foundation (A Betegápolásért Alapítvány), i Ungarn. Bevillingen blev brugt på personligt beskyttelsesudstyr (PPE) til 400 frontlinjemedarbejdere på Szent György University Teaching Hospital i Fejér County. Fødevarehjælp i Ghana Grundfos Ghana søgte om hjælp til NGO’en Give Back Ghana som respons på COVID-19-pandemien. Give Back Ghana leverede mad- og sanitetsbokse til familier i den uformelle bosættelse Agbobloshie i Accra, hvor migranter fra landdistrikterne i Ghana har bosat sig. På grund af COVID-19-udbruddet var byen under nedlukning, og som i mange andre udviklingslande stod de fattigste uden de mest basale ting. Grundfos Ghana er desuden involveret i opbygning af v andentreprenørskab i området. Monitorering af spildevand i slumområder Grundfos Sydafrika har sikret Water Research Commission (WRC) midler til at udvikle et vandkvalitetsbaseret overvågningsværktøj til bosættelser uden kloakering, som skal supplere eksisterende spildevandsovervågning og støtte op om andre metoder til at spore sygdomsudbrud, samt bidrage til en bedre forståelse af COVID-19 virussen. Omkring 4 millioner husholdninger i syd Afrika bor i områder uden kloakering. Dette nye overvågningsværktøj sørger for at ingen bliver overset i kampen mod COVID-19 pandemien. Vand og sanitet til Manilas slum Grundfos i Filippinerne sikrede en donation til Asia Society for Social Improvement & Sustainable Transformation (ASSIST) som skal gå til to vandbehandlingssystemer for at kunne forbedre indbyggernes levevilkår i Baseco Compound. Med over 60.000 beboere på 53 hektar er Baseco Compound en af de mest tætbefolkede områder i landets hovedstad, Manila, og indbyggerne har dårlig adgang til rent vand og sanitet. Systemerne kan levere op til 4.000 liter rent vand i timen og har en samlet produktionskapacitet på 96.000 liter om dagen, hvilket gør det muligt for mere end 4.000 lokale om dagen at modtage sikkert vand til at drikke og vaske hænder i. Nødrationer i Indien Grundfos i Indien sikrede Hand in Hand India et tilskud til at hjælpe 180 husstande i Vadsar og 450 husstande i Moti Bhoyan nær Grundfos’ fabrik i Dantali. Disse mennesker lever under fattigdomsgrænsen, lider af forskellige handicaps eller er på anden måde underprivilegerede. Husholdningerne modtog madpakker til en måned, samt ansigtsmasker og desinfektionsmiddel for at reducere smittefare og for at undgå at skulle vove sig ud for at skaffe mad eller andre fornødenheder. 45
Download PDF fil
Cookiepolitik