POUL DUE JENSENS FOND MEDBORGERSKAB Lige adgang til uddannelse i Nigeria ACE Radio School er et uddannelses- projekt som skal sikre adgang til kvalitetsuddannelse for børn i Nigerias mest underudviklede og udsatte områder. Projektet støttes af Grundfos Ghana gennem Fondens Community Engagement Grant. ACE Radioskolen blev sendt tre gange ugentligt i ni stater i det nordlige Nigeria og syv større communities. Lærebogsmateri- alet var udviklet af ACE Charitys Learning Ressource Centres. Ra- dioudsendelserne blev oversat til lokale sprog (Hausa og Fulfude) for at sikre en endnu større bredde blandt modtagerne. Læs mere: acecharityafrica.org/ace-radio-school/ Mød Bintu Bintu vil være læge når hun bliver voksen. Hør hende fortælle om hvad hun har lært i ACE Radio Schools udsendelser i delstaten Borno, Nigeria. Læs mere youtu.be/_mITCQ5EN9c 12 Piger fordybet i skolearbejde. Foto: ACE Charity ACE Radio School så dagens lys i marts 2020, hvor nedlukningen af skoler afskar børn i Nigerias fattigste provinser fra at passe deres skole. Online uddan- nelse hjemmefra var kun en mulighed for de rigeste på landets privatskoler, og pandemien gjorde det de facto umuligt at gå i skole. Radioskolen var delvist finansieret af et Community Engagement Grant. - Allerede i 2019 diskuterede vi mulighederne for at lave radioskole i det nordlige Nigeria, fordi det var en både sikker og hurtig måde at nå ud til børn, og især piger, forklarer Kiki James, stifter af ACE Charity. Da skolerne genåbnede i 2021 flyttede radioskolen fokus til at levere undervis- ning til landets mest udsatte børn som ikke har adgang til skolesystemet. - Gennem pædagogiske greb som praktisk læring, differentiering, storytelling og remser er det lykkedes at levere kvalitetsundervisning til skolebørn på privatskole-niveau, siger Kiki James. I Nigerias nordlige stater som Kano, Adamawo og Borno er der registreret mange børn som ikke indgår i landets formelle uddannelsessystem. I Adamawa og Borno er der desuden oprørsgrupper som truer sikkerheden og tvinger forældre til at holde deres børn hjemme. ACE RADIO School har været et utrolig populært alternativ, og samarbejdet med ACE Charity bliver udvidet med yderligere finansiering fra Fonden. Grundfos Ghana vil hjælpe med at etablere rent vand og toiletter samt håndvaskefaciliteter på lokale ACE Radio School listening centres. God hygiejne og sygdomsforebyggelse vil også blive en del af undervisningen for at sikre en fortsat høj deltagelse, også blandt pigerne.
Download PDF fil
Cookiepolitik