POUL DUE JENSENS FOND FORSKNING Nye sensorer måler og visualiserer vandkemi med stor nøjagtighed I sensorlaboratoriet på Aarhus Universitets Center for Vandteknologi (WATEC) udvikler Klaus Koren og hans forskerkolleger banebrydende nye sensorer, der kan hjælpe os med at kortlægge kemiske og biologiske processer i vandmiljøer. K laus Koren, lektor, AU Institut for Biologi - Mikrobiologi. Foto: AU 42 Vi mennesker er ekstremt afhængige af vores sanser. Kroppens indbyggede sensorer (øjne, ører, mv.) hjælper os med at navigere i omgivelserne, og vi tager beslutninger på baggrund af sanseindtrykkene. På samme måde kan kemiske sensorer udviklet af Klaus Koren og hans kolleger hjælpe os med at forstå aspekter af vandmiljøer som vore egne sanser ikke er i stand til at opfange. Sensorerne er baseret på elektrokemi- ske reaktioner eller ændringer i optiske egenskaber og kan herigennem identificere flere vigtige analytter; ek - sempelvis oxygen, drivhusgasser (CO 2 , N 2 O) eller giftgasser (NH 3 , H 2 S). - Et unikt aspekt af de teknologier vi ud- vikler er, at vi kan måle, og delvist end- da afbilde, den kemiske komposition med enormt stor nøjagtighed, forklarer Klaus Koren, der er lektor på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet. Sensorerne kan opfange ændringer inden for bittesmå afstande, der er mindre end 1 mm (ofte helt ned til 0,01 mm). Men hvorfor er denne nøjagtig- hed så vigtig? Et eksempel er bakterielag (biofilm) på indersiden af et kloakrør: Bakterier vokser på væggen og omdanner spil- devandet, der flyder forbi. Et specifikt problem kan være omdannelse af sulfat til den giftige og korrosive gas H 2 S (svovlbrinte). Du kender den som lugten af rådne æg, der ofte siver ud af kloakker. Svovlbrinte lugter ikke bare ubehageligt: den er giftig selv i små mængder og kan nedbryde rørene ved korrosion. - Med vores sensorer kan vi måle svovlbrinte. Men endnu vigtigere er det, at vi kan se ind i biofilmen og finde ud af hvor præcist svovlbrinten bliver dannet. Det giver os mulighed for at udvikle strategier og metoder til at reducere mængden af svovlbrinte ved hjælp af kemiske eller fysiske foranstaltninger. Det er bare ét eksempel på, hvordan vores sensorer kan monitorere vandkemi og studere kemiske forandringer i vores omgivel- ser , siger Klaus Koren. Skubber til grænserne Forskernes ambition er at udvikle sen- sorer, som kan benyttes både i naturlige og menneskeskabte vandmiljøer (som spildevandsanslæg) og skubbe til grænserne for hvad der er muligt.
Download PDF fil
Cookiepolitik