POUL DUE JENSENS FOND GOVERNANCE Formandskabets beretning Pandemien skabte endnu en gang uvished og agilitet i fondsbestyrelsens arbejde. Det ansvarlige ejerskab af Grundfos blev manifesteret i vigtige og afgørende beslutninger. Takket være digitaliseringens eksplosi- ve indtog i bestyrelsers arbejde afholdt fondsbestyrelsen i 2021 flere af sine møder virtuelt og kunne derfor mødes med afstand og træffe nødvendige be- slutninger. Det gjaldt ikke kun Fondens agile ageren med uddelinger til vigtige projekter verden over, men også i Fon- dens egenskab af at være den største aktionær i Grundfos-koncernen. Der er afholdt fire ordinære bestyrelsesmøder og fire donationsudvalgsmøder i løbet af 2021. Som hovedaktionær har Fonden fulgt udviklingen i Grundfos-koncernen tæt og bistået med råd og vejledning. Grundfos fik i slutningen af 2020 ny CEO i form af Poul Due Jensen og gjorde i 2021 markante opkøb inden for vandsektoren. Samtidig gennemgik koncernen den største organisatoriske forandring nogensinde ved at etablere nye divisioner mens pandemien fortsat hærgede i forskellige tempi på forskel- lige markeder. Dette til trods formåede Grundfos at præstere det bedste resultat i koncernens 76-årige historie og tillige fastholde en tårnhøj kundetil- fredshed og medarbejdermotivation. Den tætte dialog mellem fond og koncern skabte fælles overblik og stabilitet i de mange beslutninger, der skulle tages undervejs. Bestyrelsen har desuden været opta- get af den fortsatte professionalisering af Fondens virke i form af bedre processtyring af projekter og donatio- ner, forankring af finansfunktionen og overvejelser om investeringsprofil og kapitalforvaltning. Fondens uddelinger er gennem de seneste år steget markant og udgjorde i 2021 knap 200 millioner danske kroner. Med implementering af et nyt projektstyringssystem er håndtering og dokumentation blevet mærkbart for- bedret. Fondens bestyrelse har været optaget af at mindske kompleksitet og Jens Maaløe Bestyrelsesformand have klare kriterier for uddelinger, samt af stærke tillidsbaserede partnerskaber. Ligeledes er det fortsat en ambition at skabe effekt gennem uddelinger, der bidrager til at øge bæredygtig udvikling og samfundsansvar i bred forstand. Pandemien har med rette sat fokus på fondes roller, ansvar og muligheder. Både i det danske samfund og flere steder i udlandet har fonde blandt andet spillet en aktiv og støttende rolle i at fastholde samfundsbærende initiativer og foreninger, investeret målrettet i ny viden og læring samt støttet mennesker i akut nød. Det fokus - og den samtale - er med til at skabe øget forståelse i offentligheden og hos beslutningstagere om fondenes formål og aktiviteter. Det fordrer også øget transparens fra fondenes side. Flemming Konradsen Næstformand 65
Download PDF fil
Cookiepolitik