POUL DUE JENSENS FOND Ruslands invasion af Ukraine i begyn- delsen af 2022 skabte ny utryghed og usikkerhed. Konflikten har medført energikrise, fortsat stigende energi- og råvarepriser, uro på aktiemarkederne og massiv inflation i hele verden. Det har af gode grunde påvirket Fondens aktiviteter i 2022. Udfordrende – men godt – år for Grundfos Fonden blev sat i verden for at understøtte Grundfos og har derfor fulgt koncernens bestræbelser på at håndtere situationen på blandt andet det russiske marked, hvor man beslut - tede sig for at sætte aktiviteterne på pause og senere helt forlade Rusland. Hensynet til medarbejdernes ve og vel var ganske afgørende, og ukrainske kolleger blev hjulpet hurtigt i invasio - nens tidligste fase. Grundfos har, trods tab på de berørte markeder, formået at skabe et særdeles tilfredsstillende resultat med fremgang på en række andre markeder. Også på andre områder har Grundfos leveret imponerende fremskridt. Det gælder bl.a. udvikling af nye og innovative produkter og services, kun- deloyalitet, medarbejdertrivsel og ikke mindst indsatsen for mere diversitet, ligeværd og inklusion. Sidstnævnte har både kastet ekstern hæder af sig, men også skabt motivation og bevidsthed i og omkring koncernen, der hylder og styrker mangfoldighed i alle afskygninger. Styrket lokalt engagement Fonden støtter lokale initiativer på opfordring af Grundfos' selskaber og medarbejdere gennem Poul Due Jen - sen Community Engagement Grants. Denne pulje er blevet en succes, da det lokale engagement er afgørende for resultaterne og opfølgningen. Det blev tydeligt i forbindelse med pandemien og senest med Ukraine-krisen, at disse relativt små beløb, med et minimum af administration, skaber varige forbedringer. Community Grant-puljen vil blive fortsat og styrket fremover, og vi ser det som en stor styrke, at Grundfos nu giver medarbejdere verden over mulighed for at bidrage til deres lokalsamfund med tre dages frivilligt arbejde med løn fra Grundfos. Filantropi i krisetid Indsatsen med nødhjælp til Ukraine kom også til at præge Fondens øvrige filantropiske aktiviteter. Sammen med en række organisationer satte vi fokus på hurtig og effektiv hjælp til Ukraine og i landene omkring, herunder i Danmark, hvor vi giver mulighed for fællesskab med idræt og fritid for børn og unge. Sammen med den danske og ukrainske regering indgik vi i bestræbelsen på at genetablere vital infrastruktur, blandt andet vandforsy- ning, i de krigshærgede områder. Inden for hovedområderne Vand, Forskning og Inklusion har vi taget aktiv del i spændende og perspektiv- rige projekter og partnerskaber. Det er afgørende for os, at der til stadighed afsøges og afprøves nye metoder og samarbejder, der kan skabe bedre effekt. Det gælder for eksempel nogle af vores større projekter med blandt andet at rense søer og udvinde fosfor i et tæt og nytænkt arbejdsfællesskab med danske universiteter. Vi har en ambitiøs plan om at transformere vandforsyningen i FN-ledede flygt - ningelejre verden over til mere grøn energi og bæredygtighed, og endelig at bruge det frivillige idrætsforenings- arbejde som motor til at børn og unge inkluderes hurtigere og bedre i trygge fællesskaber. Uddelinger og kapitalforvaltning Fondsbestyrelsen afsatte i 2022 en ramme på 250 millioner kroner til uddelinger i perioden fra marts 2022 til februar 2023. Ved udgangen af 2022 var der i alt uddelt 237 millioner. Listen over årets donationer kan findes bagest i denne udgivelse. Fondens frie kapital forvaltes fortsat primært gennem investeringer i aktier og obligationer. Fremover vil Fonden også konkret investere direkte i tekno- logivirksomheder, der har potentialet til at vokse og bidrage positivt til verden og potentielt gavne Grundfos med adgang til nye banebrydende teknologier. Jens Maaløe Bestyrelsesformand Kim Nøhr Skibsted Fondsdirektør Foto: Montgomery Foto 3
Del
Print
Download PDF fil
Cookiepolitik