2 Vi er stadig på jagt efter flere værktøjsmagerlærlinge Industrien i Danmark skriger efter lærlinge, der vil være værktøjsmagere. I Danmark bliver der uddannet 80 værktøjsmagere om året, men behovet i de danske virksomheder er dobbelt så stort. Det gælder også hos Grundfos, der har mange ledige lærlingepladser. Virksomheden håber på, at flere vil søge ind på den fireårige uddannelse, for uden værktøjsmagere så risikerer både Grundfos og andre danske virksomheder at miste både viden og eksport. Stor flyttedag i Bjerringbro Et hurtigt kig over skulderen bringer her i foråret det store smil frem hos mig. Vinteren har på mange måder været mild for os, og efter en tung start på året har vi været i stand til ikke alene at indhente, men også at overgå vores forventninger til budgettet. Der er fuld damp på i alle produktionsled, og vi har positive forventninger til den kommende tid. Men lært af erfaring skal vi ikke have armene oppe for længe. Vi ved, det skifter. Og det skifter hurtigt. En del af jer vil i den kommende tid blive involveret i de mange små og store flytninger, der er blevet meldt ud. Den største drejer sig om vores elektronikproduktion som flytter op på Nord2. Det sker for at give produktionen de bedste forhold – både af hensyn til selve produktionen og til medarbejderne. Samtidig vil vi med rokaden blandt andet opnå bedre forhold i både CR og Rustfri, SPARTA-linjen flytter til UP-fabrikken, og Flexværkstedet skifter adresse til CR. Jeg håber, rokaden vil foregå uden de allerstørste forstyrrelser for den enkelte. Målet er helt overordnet, at vi skal indrette os endnu mere effektivt. Kigger vi på de senere års stigninger i produktiviteten, så har vi ydet ganske betragteligt med årlige stigninger på omkring ti procent, først og fremmest, fordi vi har fundet andre og bedre måder at gøre tingene på. Men forbedrede metoder kan ikke alene gøre det i længden, fysikken skal også følge med. Og nu får vi så muligheden for at give især elektronikproduktionen bedre forhold. Det venter jeg mig meget af. Forleden blev jeg af en medarbejder spurgt: ”Bliver det aldrig godt nok?” Det tænkte jeg en del over – og mit klare svar er: ”Nej, det er aldrig godt nok, hvis vi tror, vi kan gøre det bedre.” Vi har en pligt til at gøre det bedre hele tiden. Vi kan diskutere, hvordan vi skaber forbedringer, i hvilket tempo, og i hvilken rækkefølge. Men det er en proces, hvor vi aldrig kan hvile på laurbærrene, og hvor vi alle må yde vores bedste. Det er sådan, Grundfos er blevet til en fantastisk virksomhed, og det er sådan, vi gør Grundfos til en endnu bedre virksomhed. God læselyst. Niels Møller Jensen Administrerende direktør, GBJ 1.020 vandsparere blev der installeret i vandhanerne på Grundfos i Bjerringbro, da vi i marts fejrede Verdens Vanddag. Nye medarbejdere i bestyrelsen Af Lars Lykke Jensen Et svært regnskabsår fremlagt Selvom resultatet for 2013 ikke levede op til forventningerne, kunne vi i staten af marts præsentere et regnskab med både vækst og overskud. Med en stigning i omsætningen på 2,9 procent steg omsætningen fra 22,6 milliarder kroner i 2012 til 23,3 milliarder kroner i 2013. En af årsagerne til, at væksten ikke nåede det forventede niveau, var en negativ indflydelse på grund af valutakurser uden for Euro-zonen. Uden denne ville væksten udgøre 4,5 procent. Efter at stemmerne til bestyrelsesvalget i GBJ var talt op, kunne to nye medarbejdere smykke sig med titlen som bestyrelsesmedlemmer. Kollegaerne valgte nemlig Kristian Bredahl Rasmussen og Anette Rosgaard Kristensen ind for en fireårig periode. Anette Rosgaard Kristensen arbejder som ufaglært i produk- tionen på Elektronikfabrikken og er tillidsrepræsentant for 3F. Hun fik 205 stemmer. Kristian Bredahl Rasmussen er Maintenance Technician i Manufacturing Support UP-Maintenance, og han fik 162 stemmer. 3.564 stemmer I alt blev der afgivet 1.800 stemmer på kandidaterne til bestyrelsen, mens 1.764 satte et kryds på suppleantlisten. Dermed landede stemmeprocenten på 42,5 procent. De to medarbejderrepræsentanter træder ind i bestyrelsen, umiddelbart efter at den ordinære generalforsamling er afholdt den 25. april 2014. Klar i kulissen Udover fordelingen af de to bestyrelsesposter skulle medarbejderne også vælge to suppleanter. Her blev 1. suppleant Roland Liniger med 405 stemmer, mens Karsten S. Buchholdt med 382 stemmer blev 2. suppleant. Roland Liniger arbejder i Manufacturing Support og er tillidsrepræsentant for Dansk Metal. Karsten S. Buchholdt er Electronics Technician og har sin daglige gang på Elektronikfabrikken. Derudover er han også tillidsrepræsentant for elektrikerne. GRUNDFOS ÅBENT HUS 2014 Snart kan du vise Grundfos frem Til september kan du tage familie og venner i hånden og vise dem din arbejdsplads. Lørdag den 13. september er der nemlig åbent hus fra klokken 10 til 16. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig arrangementet både på Insite eller med en blanket fra Internyt. På dagen er dørene åbne til fabrikkerne, og det vil være muligt at se udstillinger og deltage i konkurrencer og andre aktiviteter. Anette Rosgaard Kristensen 3F Shop Steward Bestyrelsesmedlem Fotos: Lars Lykke Jensen og Iza Maagard Kristian Bredahl Rasmussen Maintenance Technician Bestyrelsesmedlem Roland Liniger METAL Shop Steward 1. suppleant Karsten S. Buchholdt Electronics Technician 2. suppleant UDGIVER: GRUNDFOS R E DA K T I O N I FA B R I K K E R N E : Daniel Engkjær Leth (Støberiet) Dorthe Boldrup (CR) Eva te Lintum (UP) Anders Blankenfeldt (Rustfri) Lars Dalsgård Kristensen (SP) R E DA K T I O N : Lars Lykke Jensen Jeppe Plauborg Larsen Bjarke Nystrup Sørensen Frank Bisgaard Winther Dorte Maach Gitte Thordahl Jespersen Tue Schmidt Rasmussen Iza Maagard Ansvarshavende: Kim Nøhr Skibsted J U B I L A R F OTO : Jane Riis Bech L AYO U T: Jeanette Byg Nordentoft T RY K : Scanprint a|s. Gengivelse af artikler og oplysninger tilladt med kildeangivelse.
Download PDF file
Cookie policy