NR. 14↓MAJ 2014 3 JUBILARER Jørgen Madsen Afd. 2504d, har 1. juli 40 års jubilæum hos Grundfos. Han startede i Afdeling 04 på Nord 1, hvor arbejdsdagen blev brugt på spånbearbejdning af mellemkamre og dæksler. Her var drejebænken hans vigtigste arbejdsredskab. Nu er det pumpehuse, der bliver drejet spåner af, og Jørgen Madsen udfører også kontrol med de færdigdrejede emner. Koncernbestyrelsesformand Jens Moberg kunne byde en veloplagt Mads Nipper op på scenen i Grundfos-hallen. Mads Nipper skal fra 1. august være koncernchef. Mads Nipper fik varm velkomst Af Lars Lykke Jensen Jesper Bangshøi Fortsat fra forsiden. Efter en kort introduktion af koncernbestyrelsesformand Jens Moberg tog en ydmyg Mads Nipper over: - Det er jo mig, I er kommet for at lytte til, men det er også i særklasse mig, der ved mindst om det, vi skal tale om. Det er i virkeligheden ret paradoksalt, sagde han og gjorde det hurtigt klart, at det betyder meget for ham, at vores produkter er med til at gøre en forskel i verden. - Grundfos’ produkter er ingeniørkunst i verdensklasse, og det faktum at kunne blive en del af et team, der laver noget så banebrydende inden for feltet, det, synes jeg, er et stort privilegium, sagde han og fortsatte: - Jeg har også valgt Grundfos, fordi jeg mener, at jeg kan bringe selskabet videre. Glæder sig Mads Nipper lagde vægt på, at netop kvaliteten af produkterne giver det nødvendige skyts til at kunne bevise over for kunderne, hvorfor de skal vælge Grundfos. - Man kan ikke snakke sig til et godt image, så det, man kommer med, skal have substans, sagde han til medarbejderne. Og han ved, hvad han snakker om. Det er nemlig posten som marketingdirektør hos LEGO, som han forlader til fordel for Grundfos. Derudover har han siden 2006 været medlem af direktionen, og han har tidligere været ansvarlig for markedsog produktudvikling. Koncernbestyrelsesformand Jens Moberg beskrev på mødet Mads Nipper som en både sympatisk og empatisk leder: - Med Mads Nipper får vi en særdeles kompetent leder, som har solid ballast inden for strategi, forretningsudvikling, salg og markedsføring fra den globale markedsplads. Mads er ekstremt kundeorienteret og har i sin karriere bevist, at han formår at skabe nye veje til vækst. Mads’ profil passer særdeles godt ind i Grundfos, og jeg glæder mig til sammen med ham at udnytte det kæmpestore potentiale, Grundfos har for vækst på både eksisterende og nye markeder. Mads Nipper sluttede af med at udtrykke sin glæde over at få muligheden i en virksomhed, han selv kalder for et ikon i dansk erhvervsliv: - Jeg er glad, hvis I vil tage godt imod mig og give mig en chance. Så vil jeg glæde mig voldsomt til at starte den 1. august, og det løfte, I har fra mig, er det løfte, jeg kan give, og det er nemlig at gøre mit bedste. Afd. 3350a, kan 21. maj fejre sit 25 års jubilæum hos Grundfos. Han startede i 1984 som fejedreng og kom senere til at arbejde i Teknisk Marketing, hvor det var arbejdet med salgsværktøjer, som fyldte hverdagen. I dag arbejder Jesper Bangshøi med visning af pumpekurver i datahæfter, brochurer og CAPS. Finn Gyberg Afd. 9121, har 2. juni arbejdet hos Grundfos i 25 år. Til daglig står han for at udvikle og tilpasse de IT-løsninger, der hver dag letter dagligdagen for kollegaerne i koncernen. Da han startede karrieren, var det også det tekniske, der stod på dagsordenen. Blandt andet har han været med til at udvikle Grundfos’ interne og eksterne hjemmesider. Dorthe Kappelgaard Afd. 8607, har 13. juni 25 års jubilæum hos Grundfos. Hendes arbejdsliv i pumpebranchen tog fart i Elektronikproduktionen, hvor hun i flere omgange tog forskellige tjanser til sig. Blandt andet købte hun ind til selskabernes udviklingsprojekter. Den tendens fortsatte, og i dag arbejder hun i Indkøbsservice, hvor hun køber indirekte varer og Grundfos-varer til GMA.
Download PDF file
Cookie policy