Miniteam går efter store resultater S. 4 Savannah er vild med mad S. 8 Veteran hjælpes godt på vej S. 9 FOR GRUNDFOS-MEDARBEJDERE I DANMARK LØBEREN NR. 37↓OKTOBER 2018 Inspireret af Grundfos Olympics Peter Kjeldsteen blev fuldstændig grebet af atletikken og den holdånd, han oplevede under det seneste Grundfos Olympics. Lige siden har stangspring og højdespring haft en vigtig plads i hans liv, og nu træner han målrettet op til legene, der næste år igen samler kollegaer fra nær og fjern. Læs mere på side 5. Lone vil lære at passe bedre på sig selv Hjertebanken, glemsomhed og store smerter i kroppen var i lang tid hverdag for Lone John Christensen, efter at hun i 2017 måtte sygemelde sig med stress. Nu ser hun fremad og forsøger at bruge læringen til ikke at falde ud over kanten igen. Af Louise Boe Weis Jensen - Jeg har det, som om jeg sidder inde i en osteklokke, og pludselig knækker filmen for mig. Jeg er på arbejde og bryder sammen i gråd, så jeg beslutter mig for at tage hjem. Dagen efter sygemelder jeg mig, fortæller Lone John Christensen, der arbejder i Group Social Responsibility. I godt et år op til sygemeldingen følte hun sig presset på arbejdet. Hun havde en følelse af, at hun ikke udførte sine arbejdsopgaver ordentligt og savnede at afstemme forventninger med sin chef. Hendes lunte blev kortere og kortere, og hun begyndte at skubbe sine kollegaer væk fra sig. På hjemmefronten var hendes bror alvorligt syg. - Jeg bruger al min fritid på min syge bror, og når jeg kommer på arbejde, er jeg nærmest brændt ud. Jeg har ingen tid til at passe på mig selv, forklarer Lone John Christensen. Det hele kulminerede den dag i maj 2017, da hun måtte sygemelde sig. Hun havde fået stress og havde desperat brug for en pause fra hverdagens høje tempo. Glemte huskesedler Hjemme i Randers kunne hun slet ikke finde ro efter sin sygemelding. - Jeg havde hjertebanken og ondt alle steder – i min ryg, mave og skuldre. Det gjorde bare ondt, ondt, ondt. Jeg var ekstremt følsom, og jeg brugte meget tid på at sidde i stuen med et tæppe over hovedet og græde, siger hun. I de efterfølgende måneder blev hun tjekket og scannet for sine mange fysiske smerter. Men lægen fandt ikke noget. Så hun begyndte at gå til psykolog i håbet om at få bedre styr på kroppens reaktioner og tankemylderet. Psykologen udfordrede hende: Hun skulle sørge for at komme ud blandt mennesker hver dag, om det så bare var i små 15 minutter. Fortsættes på side 6.
Download PDF file
Cookie policy