NR. 5. NOVEMBER 2012 3 Kompetencerne blev vist frem på markedspladsen de bedste resultater kommer, når vi kender hinandens kvaliteter. det var udgangspunktet for markedsdagen i rustfri-fabrikken, der knyttede bånd mellem produktion og innovation. Af Jeppe Plauborg Larsen János Bakó (tv.) og Miklós Rapali fra GMH inspicerede en af de udstillede varer på markedet. Vi kan mange ting på Grundfos. Faktisk så mange, så det kan være svært at bevare overblikket over, hvem der kan hvad. Det ville man gerne gøre noget ved fra forsyningsfabrikkernes side, og derfor blev udviklingsmedarbejdere fra Danmark, Tyskland og Ungarn inviteret til Bjerringbro til et kig på, hvad man egentlig kan producere. Vi skal sørge for at være spilbare, fortalte Knud Bergholt, der er fabrikschef på Rustfrifabrikken, og tilføjede: Vores medarbejdere er knalddygtige, og det resulterer i, at vi hos Grundfos kan produ cere på et proces og kvalitetsniveau, der er svært at matche. Ofte kan vi faktisk overgå de eksterne leverandører både, hvad angår pris og kvalitet. Man skal have fingrene i substansen Netop derfor er det vigtigt at opdatere hinanden og knytte stærkere bånd mellem innovation og produktion, så man i fremtiden kan få endnu mere ud af hinanden. Som man gjorde det på markedsdagen. Dagen forløb med en række oplæg fra morgen stunden, hvor ledere og medarbejdere fra SCC’s forsyningsfabrikker, Sintex og fra Teknologicen tret informerede om udviklingen inden for deres respektive områder. Herefter fulgte et besøg på Rustfrifabrikken, hvor hver produktionsenhed havde opsat en stand, så man kunne få syn for sagen på deres ekspertiseområder. Vi tror på, at det er godt at have noget konkret at tale ud fra, når vi mødes. Når vi kan vise, hvad vi kan fremstille og til hvilket niveau, giver det endnu bedre arbejdsbetingelser. Såvel for in novations som for produktionsarbejdet, sagde Knud Bergholt. Må gerne vokse sig større Det var anden gang, markedspladsens opstillede pavilloner viste produktionsteknikken frem – også denne gang var det for et internationalt publikum. Håbet er, at det med tiden vokser sig endnu større: Vi synes, det er en god idé, som vi på tværs af produktion og innovation kan få meget ud af. Derfor ser vi gerne, at det bliver udvidet til at omfatte endnu flere af vores kollegaer – også på et globalt plan, lød det fra Knud Bergholt. Anette kokkererede sig til flot førsteplads Der skulle en god portion fantasi til at lave en ret ud af ingredienslisten, som Anette Holm Rasmussen og de andre cateringelever fik udleveret. Men evnerne slog til, og det gjorde de i en sådan grad, at Anette Holm Rasmussen 26. august blev udnævnt til konkur rencens dygtigste ved de midtjyske mesterskaber for cateringelever. Jeg synes da, det var rigtig sejt, og jeg er meget stolt over det, fortæller Anette Holm Rasmussen, mens hun er ved at forberede dagens ret i det nye køkken på Øst 1. Konkurrencen foregår ved, at man har to uger til at forberede en ret ud fra en liste af ingredienser. Der gives blandt andet point for, hvor mange ingredienser man har benyttet, og Anette Holm Rasmussen brugte alle i den sejrssikrende ret. retten, som sikrede Anette holm rasmussen den flotte førsteplads: Grillet svinekotelet fyldt med sauté af soltørrede tomater, løg, hvidløg, frisk oregano og timian kryd ret med salt og peber. Pommes duchesse, bagt kartoffelmos. Ballotine, spidskål svøbt om couscous med porrer, tomat concasse, frisk timian, oregano og chocolate chunks. Chips af nye kartofler. Ristede kantareller. Pocheret gulerod med friteret kruspersille. Sauce af hvidvin, kyllingefond, østershatte, fløde og chokolade. lærlinge vandt pris Automatikteknikerlærling Lasse Lildal Jørgensen og værktøjsmager lærling Kenneth Hellman Pedersen var dygtige nok til at blive blandt de udvalgte til Metalindustriens Lærlingepris. Der var indstillet 230 lærlinge, alle med karakteren 12, og blandt de 25, der blev udvalgt til at modtage prisen, var de to fra Grundfos. Tildelingen vækker glæde hos erhvervsuddannelsesleder Finn Brøndum, der roser lærlingene: Det er en rigtig flot indsats, de har leveret, og samtidig er de jo utrolig gode ambassadører for Grundfos, både som arbejdsplads, men også som uddannelsessted, understreger han. Udover den flotte pris fik begge lærlinge også to af de fem legater fra Henry og Mary Skovs Fond. Ceremonien foregik i Dansk Design Center i København. Den trykte lønseddel er blevet sendt på pension Septemberlønnen blev den sidste, de danske medarbejdere bogsta veligt talt fik papir på. Fremover vil lønsedlerne nemlig blive udsendt elektronisk og dermed havne direkte i medarbejdernes eboks. Med overgangen til elektroniske lønsedler kan Grundfos årligt spare to ton papir og dermed slå endnu et slag for bæredygtighe den. Samtidig er der andre gevinster ved at flytte lønsedlerne over på en onlineplatform: Nu skal vi ikke bruge tiden på pakkearbejdet, men kan i stedet fokusere på at rådgive og give en endnu bedre service, fortalte en glad afdelingsleder for Lønafdelingen, Tina Rasmussen. Hvis du ikke allerede har en eboks, kan du oprette en ved at besøge adressen her: http://www.eboks.dk/signup.aspx.
Download PDF fil
Cookiepolitik
Welcome!