POUL DUE JENSENS FOND VAND Tilbage til Burundi Norske Kirkens Nødhjelp har i 2020 arbejdet målrettet for at forebygge COVID-19 i en række landsbysamfund og på sundhedscentre i det nordlige Burundi. Elias Nsengiyumva er en ung studerende på 20 år. Han bor sammen med sin familie i bydelen Gatete, Busoni distriktet, i Kirundo-provinsen i det nordlige Burundi. “Folk er stadig meget bange, for coronaepidemien er en stor udfordring, og den er her stadig Elias Nsengiyumva Som mange andre i området fik Elias de første informationer om COVID-19 pandemien via radioen, men de var uklare og udokumenterede. Senere blev han bedre informeret gennem Kirkens Nødhjelps COVID-19 projekt. - I radioen fik vi at vide at virus kom fra Kina, hvor den spredte sig og hvilke symptomer der er. Gennem Kirkens Nødhjelps informationskampagne fik vi klar besked om hvordan sygdommen smitter, fx gennem håndtryk eller knus, at sidde tæt sammen eller hvis man nyser, siger Elias. Efter undervisningen byggede Elias og hans familie ’tippy-taps’ så de kunne vaske hænder mange gange dagligt. De begyndte også at undgå offentlige forsamlinger. - Vi kan alle gøre noget for at undgå at smitten spreder sig: Holde mindst en meters afstand og vaske hænderne grundigt med vand og sæbe. For at undgå at røre hinanden, er vi begyndt at vinke i stedet for håndtryk, forklarer han. Giver gode råd videre Adspurgt om han og hans familie ikke længere er bange for smitte efter hygiejnetræningen, svarer Elias følgende: - Folk er stadig meget bange, for coronaepidemien er en stor udfordring, og den er her stadig. Vi har taget de gode råd fra hygiejnetræningen til os, og selv trænet de naboer og bekendte, som ikke kendte til pandemien. VI har forklaret dem hvordan man beskytter sig selv og andre, og vi håber at det kan være med til at få os godt igennem pandemien. Ud over hygiejnetræningen har projektet sikret rent drikkevand og forbedret folkesundheden i en række områder i Kirundo-provinsen. Læs mere her: pdjf.dk/en/article/stories-ofchange-f rom-northern-burundi Elias Nsengiyumva Studerende, 20 år Foto: Ignace Nizigiyimana Fonden har siden 2017 samarbejdet med Kirkens Nødhjelp om at sikre bedre adgang til rent drikkevand i det nordlige Burundi. Foto: Gunvor E. Jakobsen 10
Download PDF fil
Cookiepolitik