POUL DUE JENSENS FOND INKLUSION Jobsamtaletræning åbner nye døre i Viborg I Viborg opdyrker to boligselskaber jobsøgendes netværk i samarbejde med jobcenteret og en række lokale virksomheder. I Projekt Jobløft prøver man nye metoder af som skal hjælpe lokale boligselskabers jobsøgende beboere ind på arbejdsmarkedet. Projektets seneste tiltag med jobsamtaletræning har vist sig at have en overraskende positiv effekt på flere måder. - Mange af de jobsøgende vi er i kon- takt med har måske aldrig været til en jobsamtale. De vidste simpelthen ikke, hvad de kunne forvente, forklarer Carsten Veje, driftsleder i Boligselska- bet Sct. Jørgen Ideen med at invitere leverandørvirk- somhederne indenfor opstod efter Carsten Veje og Johnni Sørensen fra Boligselskabet Viborg selv havde prøvet metoden af i forbindelse med et jobcafé-arrangement. God kemi og relationer førte hurtigt til ansættelse af tre kandidater i deres egne boligsel- skaber. - Efter den første runde samtaler ansatte vi en ung mand i praktik på 12-15 timer ugentligt i et par måneder med aftale om at han kunne blive fastansat bagefter. Men inden prak- tikken var slut fandt han selv et 37 timers job hos en anden arbejdsgiver, siger Johnni Sørensen, driftsleder i Boligselskabet Viborg. Oven på den gode oplevelse kiggede Carsten og Johnni sig om i netværket for at finde virksomheder med andre profiler: Carsten Veje og Thomas Larsen Carsten Veje (v) og virksomhederne i hans netværk har brug for at jobcenteret udvælger motiverede kandidater til jobsamtaletræningen. Det står Thomas Larsen (h) for. Foto: Poul Due Jensens Fond - Hos os kan man få lov at arbejde med maskiner, men rengøring eller catering skal man nok kigge et andet sted hen efter, forklarer Carsten Veje. De to driftsledere startede derfor med at invitere seks udvalgte virksomheder til netværksmøde for at forklare om projektet og jobsamtaletræning. - Vi rakte ud til virksomheder med en social profil, og vi har været meget opmærksomme på ikke at trække noget ned over hovedet på dem Det skal være en success for alle parter. Nogle var klar på at prøve at ansætte, mens andre kunne bidrage på en anden måde, forklarer Johnni. Med villige deltagere på plads var jobsamtaletræningen en realitet, og 8 kandidater blev inviteret til samtale. Afmystificering af jobsamtalen Jobcenteret i form af jobkonsulenten Thomas Larsen hjalp med finde egnede kandidater med bopæl i boligselskaberne og forsøge at matche dem til de jobsamtaletræninger som boligselskaberne arrangerer. - Mange var meget nervøse fordi de ikke har prøvet at have foden indenfor på det danske arbejdsmarked. De fleste kandidater sagde dog efterføl - gende at det var en god oplevelse, siger Thomas Larsen. Kandidaterne fik afmystificeret jobsamtalen og fik samtidig en dyrebar erfaring med en situation som for mange er ukendt. På jobcenteret ser man tydeligt effekten af jobsamtaletræningen, der har inspireret jobsøgende til at afsøge nye veje til job. - Før har de måske været lidt passive eller udelukkende fokuseret på den skriftlige ansøgning, men jeg har oplevet nogle blive mere målrettede i deres søgning og andre tage fat i deres eget netværk ovenpå mødet med ’rigtige’ arbejdsgivere, afslutter Thomas Larsen. 58
Download PDF fil
Cookiepolitik